Lidt af hvert

MANDAGS-HIMMEL…

24/02/2014

Mandagshimmel...

Ugen er sparket i gang med en mandag af den fineste slags.
En tilpas balance mellem arbejde og leg, mellem alvor og spas og alt det midt imellem.

Tidligt afsted og hjem tids nok til, at der var mulighed for en lang trasketur med det store hvide bæst, inden solen helt forsvandt.
Vi gik zig-zag mellem stammerne i skoven, lyttede til fugle og ringsvejens sene eftermiddagstrafik, vi hilste på andre 2 og 4 benede og jeg nød i den grad, at vi nu lige pludselig er der, hvor der ikke er stress på for at nå turen i dagslys…

Ingen pligter ventede hjemme efter skoven, bare kaffe og snak og så hurtig tilbedredning af aftensmad til 2. Ingen vasketøjsbunker, ingen rengøring, ingen der skulle hentes eller bringes, ingen telefonopringning eller mails at skrive, bare tid og ro.

Det er en god måde at starte ugen på, synes jeg, mandag med job og så ikke så meget mere.
Bare sofatid, sniksnak med tøsebørnene og klap af hund og kat og så selvfølgelig et strikketøj.

Mandagssolen gik ned på fineste vis, jeg satser på, at den er lige så gavmild i morgen og måske giver mulighed for en tur i haven med et ørnenæb og en rive…

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply Fríða 24/02/2014 at 20:45

    lyder som den perfekte mandag. og så bliver jeg lidt irriterende; får vi ikke Amandas tröje at se?
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Eva 25/02/2014 at 05:17

    Smuk himmel. Jeg nyder også de lyse timer om eftermiddagen. Og den smukke solopgang på vej på arbejde.

  • Leave a Reply to Eva Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.