Lidt af hvert

ER DER MON NOGLE LEDIGE METER DERUDE ET STED…

15/01/2014

Silkmohair...

Jeg har strikket lystigt på min Kashmir, endda på en måde, som jeg ikke plejer at gøre, nemlig helt monogamt.
Meter efter meter af dejligt uld i forskellige farver er strikket op og retrillerne er vokset støt og imens har jeg nærmest ikke engang tænkt på andet strik end den.

Det skulle da lige være Kashmir II.

Og faktisk er det nu sådan at jeg kan iklæde mig en slags lang vest med lommer, for det kniber med ærmer på skidtet.
Alt er færdigt – undtagen 2 stk rillede ærmer.

Men det er jo ikke meningen, vel, overhovedet ikke meningen, der skal jo ærmer på for pokker.
Og det er så problemet…

For da kattene legede med det nystartede strikketøj, der fik de leget så godt og grundigt med et nøgle silk mohair, at det jeg har ikke rækker.
Jeg har måske lige til de første riller på det ene ærme og så er den fest ellers slut.

Det er da et problem.
Og egentlig havde jeg fået hjælp til det, da jeg pippede om det manglende garn på Instagram forleden, men det der kom i raketfart med posten var alpaca og ikke silk mohair.

Og der er ikke mere på lager oppe i Gug.
Så nu spørger jeg her:
Er der mon nogle ledige meter mørk petrol silk mohair fra Garnudsalg ledigt et eller andet sted i strikkeland?
Er der én af jer, der har et nøgle i overskud?

For så vil jeg rigtigt gerne købe det.
Vildt og inderligt gerne!

Jeg håber sådan, for jeg er jo helt og aldeles forelsket i den jakke endnu før end den er færdigt.
Jeg kan nærmest ikke vente med at hive den på og varme mig i den.

Og apropos Kashmir II, så smiler jeg så stort over de farver, som Liselotte viste på sit indlæg om farvevalg i går. Et rigtigt godt indlæg, synes jeg, en stor hjælp, hvis man er lidt i tvivl om sine Kashmir farver.

NÅ men altså –
hun viser rosa/gullige.
Forleden aften valgte jeg farver til min Kashmir II,
tjek dem ud her.

Det er ikke første gang, at vi vælger de samme toner eller starter et nyt stykke strik efter samme opskrift uden at ha’ talt om det på forhånd.
Strange world. Men sjovt!

Men inden den startes op, så sidder jeg her i spænding og venter på, om én af jer kan undvære.
Og jeg takker så inderligt på forhånd…

You Might Also Like

16 Kommentarer

  • Reply Helle D 15/01/2014 at 19:52

    Jeg spottede godt det lille bitte billede af de smukke farver her på siden – var helt forelsket i dem og så kom Liselottes kurv! OMG! Lækre lækre farver! Måske stereo strikning? Jeg krydser for, at du får ærmer i din jakke! Er overbevist om, at der sidder søde, hjælpsomme venner derude 😉

    • Reply Anne 16/01/2014 at 22:06

      Jeg satser virkelig også på ærmer, Helle, og det ser ud til at lykkes.
      Og så må vi se om det bliver til stereostrik i lyserøde farver 🙂

  • Reply Laura 15/01/2014 at 21:13

    Jeg har 31 g af farve 16, parti 25. Du må få dem hvis du kan bruge dem.

    • Reply Anne 16/01/2014 at 22:06

      Det vil jeg rigtigt rigtigt gerne, Laura, tusind tak på forhånd.
      Min adresse er nem at finde, jeg er den eneste, der hedder Anne Stange i Silkeborg…

      • Reply Laura 17/01/2014 at 17:15

        Det er puttet i postkassen. Hvornår den så bliver tømt er nok et åbent spørgsmål her i sne-kaos, men det skulle gerne nå frem til dig i starten af næste uge.

  • Reply Marianne 15/01/2014 at 23:25

    Hej Anne
    Øv øv hvor er det ærgerligt ikke ha’ garn nok ( mere) …
    Jeg ved godt at du helst handler i Gug …
    – men – Hvis ingen melder sig med garn nok – kan jeg se at garn-pusher .dk har en fin mørk petrol kid mohair 🙂
    Håber du finder en fin løsning
    Kh

    • Reply Anne 16/01/2014 at 22:09

      Du har vist luret mig, for ja jeg handler helst i Gug, faktisk kun i Gug og så i de fysiske butikker som Tøndering og Fandango.
      Det er sødt af dig, at du tipper mig om en anden mulighed, men det bliver ikke der, at jeg kommer til at køre kortet igennem, jeg kan ikke lade være med at blive provokeret af at de lægger sig SÅ tæt op af Garnudsalgs udvalg, formuleringer mm, men det er måske mig, der er lidt nærtagende omk det.
      Men mægtigt sødt af dig at kigge for mig, tusind tak for det 🙂

      • Reply Lykke Thomsen 18/01/2014 at 10:03

        Kære Anne, dit svar provokerer mig, for Garnudsalg har da også kopieret meget af deres udbud. Sådan er det i forretnings verden. Slagt en hellig ko er blevet en reklamesøjle for Garnudsalg. Vh Lykke

        • Reply Anne 18/01/2014 at 10:26

          Du må gerne lade dig provokere, Lykke, det kan jeg jo ikke dæmme op for, det er vel en følelse, der opstår, når man møder noget, som ikke er i tråd med en egens oplevelse af en situation. Sådan som jeg måske får det, når jeg ser på Garnpushers side, følelsen af at blive provokeret.

          Jeg påstår ikke, at Garnudsalg “opfinder” deres garner selv, de kigger jo på hvad der strikkes af og hvilke kvaliteter, som kan bruges til at strikke tidens trends op med, men de har bestemt et andet og bredere udvalg end rigtigt mange andre og har været et hestehoved foran andre webshops.
          Jeg er helt sikker på, at andre forhandlere har mærket en nedgang efter Garnudsalg åbnede og jeg ved, at det er noget, som er blevet talt om med respekt og en vis ydmyghed af indehaverne oppe i Gug.
          Jeg vil ikke tale på deres vegne men vil bestemt forsvare et par meget ordentlige mennesker, som jeg kender særdeles godt.

          Og man behøver jo ikke være astrofysiker for at se sætninger, formuleringer eller lign, der nærmest er direkte kopieret eller bare lettere omformuleret rundt omkring i andre webshops, jeg kunne sætte mange eksempler ind her, men det giver ikke mening.

          Hvordan du opfatter indlæggene på Slagt en hellig ko, det har jeg ingen indflydelse på, jeg nyder stadig Liselottes blog, som fint præsenterer det, som fylder i hendes liv.
          Og noget af det herlige ved blogs er jo, at man kan læse med lige præcis der, hvor man har lyst.
          God weekend…

  • Reply Eva 16/01/2014 at 05:17

    Strange world….., – jeg læste det først som Stange world, – og det er det jo også 😉
    Håber du finder dit garn.

    • Reply Anne 16/01/2014 at 22:10

      Det er også en Stange verden ja, Eva, der er mange af os samlet lige her…

  • Reply Marianne 16/01/2014 at 11:49

    Hej Anne. Det går jo ikke uden ærmer, jeg har 38 gram petroleum slik mohair farve nr 16 parti nr 25. Hvis det kan være til nogen hjælp , sender jeg det gerne til dig.

    Glæder mig til at se din færdige trøje

    Mvh Marianne

    • Reply Anne 16/01/2014 at 22:11

      Åh Marianne, du bliver min redning sammen med Laura herover!
      Med jeres to små bundter kommer jeg helt sikkert i mål, så tusind tak for det.

      Jeg glæder mig jo sådan til min trøje er færdig, den bliver så skøn…

  • Reply Lisette 16/01/2014 at 22:52

    … ja, og skulle det ikke være nok det du får tilbudt, så får jeg også lidt i overskud, når jeg er færdig med min Kashmir, og så kan du bare sige til 🙂
    min Mørk Petroleum har Parti nr 130
    KH 🙂

  • Reply Marianne 17/01/2014 at 17:54

    Har også sendt i dag samt en mail til dig. Rigtig god weekend til dig

  • Reply Annemette 18/01/2014 at 15:01

    Jeg har 2 hele nøgler af farven på lager, så sig bare til 🙂

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.