Download, Garn, Opskrifter, Strik, Tosserier

ET BABYTÆPPE OG EN ULDEN BABS…

07/07/2013

Pat-hat...

Perlestrik og snoninger...

Jordbærmælk...

For 14 dage siden fik vores hus en ny beboer.
Et lille bitte babybarn, der allerede inden hun kom hertil, hed Siff og som nu lever et hyggeligt liv i stuerne under mig.

Ind imellem kan jeg høre en lille klagesang, når hun venter på mad eller skal vaskes, men det meste af tiden ånder alt fred og idyl og der er ganske dejligt, når man bor i et gammelt hus, hvor lydene forplanter sig.

Det er så hyggeligt at ha’ sådan et lille barn så tæt på, jeg nyder at få lov at holde og også bare kigge på afstand og jeg nyder allermest at se på hendes stolte lykkelige forældre, der jo nærmest er svævende i deres barselsboble…

Der har selvfølgelig været strikkerier på pindende til den nye baby.
Undertrøjer, en lille cardi og også et let lille barnevogntæppe, som er meget i brug i disse dage, hvor en dyne er for meget.

Garnet er fra den allerspædeste start af Garnudsalg, noget meget meget tyndt uld blandet med lidt cashmere, tror jeg, det løber rigtigt lagt og vejer ingenting, så man ender op med strik, der er blødt som en babynumse og let som en sky.
Den sartlyserøde jordbærmælksfarve er helt perfekt til en lille sommerbaby, synes jeg.

Mønsteret er let og uden dikkedarer, jeg har strikket præcis, som der står i opskriften.
Hvor meget garn, der er brugt, kan jeg ikke svare på, vægten er løbet tør for batteri men det kan ikke være ret mange gram…

Af samme spole garn er der for nyligt også strikket en pat-hat til en veninde i København.
Den blev sendt afsted, da debatten om offentlig amning var på sit højeste, og jeg ved, at pakken med hatten blev åbnet med store smil og grin i maven.

Hatten er strikket “på gehør”, jeg havde ikke en passende opskrift inden for rækkevidde, men tænkte tilbage på indtagningerne i de mange mange jordbærhuer, som jeg har strikket til egne og andres småbørn.

Den øverste mørke top er strikket af højlandsuld, det passede i farven “lys skandinav-babs” og passede også i strikkefastheden på resten af huen.

To små strikkeprojekter til små børn.
Hurtigt af og på pindende og ikke for stort at sidde med, når sommersolen bager, som den heldigvis gør i disse dage…

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Sidsel 07/07/2013 at 13:40

    Hvor er det fine ting. Tæppet har jeg også lavet en gang. Det er et hyggeligt mønster
    Så nu må jeg prøve at lave pat-hatten. Den er vild sjov:-)

    • Reply Anne 09/07/2013 at 11:59

      Det er et hurtigt lille tæppe, Sidsel, hyggeligt at strikke.
      Kast dig over en pat-hat, måske i voksenstørrelse til at bruge i caféen…

  • Reply Pollyanna 07/07/2013 at 14:33

    Tak skæbne, man må korse sig over den ammeståhej!!! Sikke fint et babytæppe. Hvor stort tror du det er? Jeg har også gang i et babytæppe/svøb – lidt mere bastant, men det er også til en decemberbaby 🙂

    • Reply Anne 09/07/2013 at 11:59

      Hvis du kigger på opskriften, så står der ca 50 x 70 cm, Pollyanna 😉

      • Reply Pollyanna 10/07/2013 at 04:37

        UPS! Ja hvad er det man siger: Det er øjnene, man først bliver blind på…

  • Reply charlotte thaarup 07/07/2013 at 21:13

    Og jeg gentager mig selv: Du strikker så smukt!

    • Reply Anne 09/07/2013 at 12:00

      Tak skal du ha’ Charlotte, jeg elsker det og kunne næsten ikke leve uden…

  • Reply Monica 08/07/2013 at 07:56

    Skulle jeg nogensinde være så heldig at blive mor en gang til, vil jeg sende pingvin-gaver for muligheden for at få fingre i noget af dit dejlige babystrik! Det ser godt ud det tæppe!

    Kunne være jeg skulle gøre alvor af snart at få det strikkeri lært … men tålmodigheden – eller manglen på samme – er min værste fjende i den sammenhæng.

  • Reply Anne 09/07/2013 at 12:01

    Pingvin-gaver, det lyder spændende, Monica, jeg er klar til en bytter. Tror jeg 🙂

    Jeg vil påstå, at alle kan lære at strikke, også uden den helt store tålmodighed. Man skal bare starte med noget, som også bliver værd at bruge, og som ser fint ud uden de store anstrengelser, jeg hjælper dig gerne i gang over en latte på Aroma…

  • Reply Monica 13/07/2013 at 17:07

    Nu udfordrer du mig …. det må jeg holde dig op på, når vi er på den anden side af sommer og sygemelding. God ferie 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.