For hjerte og sjæl

BLØD HUD OG RO INDENI…

16/03/2013

I går var en feriedag.
I dag en ganske almindelig torsdag.

I går var der forkælelse og afslapning.
I dag er der kørt i samme tempo som oftest. Højt altså.

Både i går og i dag er gode dage i min optik, forskellige men gode og begge med til at give mig energi og tilfredshed.
Og sørme også taknemmelighed.
Og glæde.

Taknemmelighed og glæde over, at jeg har gode gode ting at komme i mit liv og i min hverdag, og egentlig også glæde over, at jeg er bevidst omkring det og ikke bare tager det for givet.

Jeg tror – nej jeg er faktisk sikker på – at den “nye Anne” er meget mere opmærksom på, hvad der er godt og hvad der er not og hun er blevet så meget bedre til at vælge det første.
Det andet lader hun andre om at tage sig af…

I går flød jeg rundt i de termiske bade på Vejlefjord, i 5 timer skiftede jeg mellem ildbad, isbad, lysbad, lydbad, ude- og indebadning, sauna, damp, vandmassage, frugt, kaffe, frokost, slængning i gode stole og alt sammen krydret med masser af snak.

Spadagen var min julegave fra t.i.n.g. og heldigvis med deltagelse af butikkens moder, så det var spavenindedag og for ind i den da hvor var det bare vidunderligt! Altsammen.

Der har indtil nu været nul spa i mit liv, men jeg mærker at det er noget, der er kommet for at blive, og der er indgået en aftale om, at der nu laves fælles opsparing til en årlig spadag med det hele. Der er nok af herlige steder at forsvinde afsted til og det vil vi gøre.

Alle timerne dernede foregik i så roligt tempo og så roligt miljø, at jeg var lige ved at forsvinde ud af min egen hud af bare afslappethed, selv de tanker, som til hverdag flyver igennem hovedet i lynets hast, blev kørt ned i fart og alle mine behov for at planlægge, kortlægge, arrangere og udføre blev lagt ned, stille blev jeg inden i, helt rolig, og det kan man da ikke klage over.
Sådan et mentalt frikvarter betaler sig, det mærker jeg tydeligt nu…

Jeg vil gi’ mine varmeste anbefalinger til sådan en omgang!
Gør det!!

De fleste spa-steder har gode tilbud i hverdagene, morgenoplevelser og også kortere aftenophold med middagen og så’en, det koster ikke en herregård, ikke engang en bondegård, det koster det samme som en bio-tur med ungerne og måske kunne de godt undvære sådan en tur til fordel for velvære og ro på en mor. Det ville måske i virkeligheden være en god deal for dem.

Måske kunne man også tage de mønter, som man plejer at fyre af ved bageren eller i supermarkedets slikafdeling og lægge dem til side, lade familien guffe kager og slik og så selv plumpe en tier eller en tyver i en bøtte med et Spa billede på.
Det kunne jo være ren win-win, både penge til opholdet OG en fladere mave i badetøjet…

Gør det!
I vil elske det!!

Også selv om jeres ophold bliver uden det festlige indslag, som jeg sørgede for, da jeg trådte ud i den blå luft øverst oppe fra tre høje stentrin og flaksede gennem luften med roterende arme og panik i øjnene.
Jeg var superheldig og landede på det ene ben og fandt med lidt kamp balancen til også at få det andet ben plantet på gulvet og endte i stående stilling næsten oven i to nydelige mænds frokost tallerken.

God underholdning for dem, der så på, især da det endte uden blod og brækkede lemmer.
Høj puls til mig, der nærmest så livet passere forbi, mens jeg hang der i luften.
I badetøj!
Uden at ha’ sparet op ved at forsage slik og kage!

Ser i det for jer?
Tsktsktsk.

Jeg har besluttet, hvordan jeg vil spare op…

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply Michelle 16/03/2013 at 14:41

    Sikke nogle skønne timer du har nydt, jeg kommer næsten helt ned i gear bare af at læse om din fantastiske dag 🙂 Håber du er vel ovenpå efter dit festlige indslag 😉

    • Reply Anne 17/03/2013 at 21:45

      Alt er vel efter min lufttur, Michelle, jeg var usandsynlig heldig!
      Og det var en vidunderlig dag, jeg er nærmest helt afslappet endnu…

  • Reply Connie 16/03/2013 at 16:11

    Uha ja, det kan man blive helt afhængig af. Har også prøvet det fornylig og var lidt skeptisk, men det skal prøves igen. Og sikken dejlig blød hud man har bagefter.

    • Reply Anne 17/03/2013 at 21:45

      Jeg skal helt bestemt også afsted igen. Og igen og igen…

  • Reply Bodil 16/03/2013 at 17:50

    Det lyder som en rigtig god afslappende dag 🙂 og det er rigtig godt med sådan nogle åndehuller ind i mellem, at komme ned i gear.

    Jeg er også vildt begejstet for spaforkælelse….det er bare superskønt, antisteressende etc. Det i den grad vanedannede, det er i al fald for mig og det ikke sidste gang jeg har været i spa….håber det heller ikke er det for dig 😉

    Har dog ikke prøvet Vejlefjord men Comwell Kellerspark på sydsiden af Vejle fjord….I like 🙂

    Er blevet nysgerrig på at prøve Madelines….de ser gode ud 😉

    God restweekend til dig…snevejr eller ej 🙂

    • Reply Anne 17/03/2013 at 21:47

      Måske skal vi snuppe Kellerpark næste gang, Bodil, har nu også set mig lun på et par steder i Sydsverige.

      Og kast du dig bare over Madeleines, det er så nemt og de smager SÅ godt…

    Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.