Hjemme, indenfor, Inspiration

AFLØSEREN…

23/01/2013




Lørdag forsvandt skænken afsted til sit nye liv i Skanderborg.
Mandag slæbte Sophie, Morten og jeg afløseren ud af Sophies stue og ind i min.

Det gik forholdsvis problemfrit, hvis man lige ser bort fra det rod, som det efterlod hos Sophie, der ikke helt havde fået tømt skabet og også hvis man lader som om, at jeg ikke på noget tidspunkt sad ned i en stor krukke med gran på trappen udenfor, mens jeg med rystende arme holdt det store skab opad.

Ind i spisestuen på den tomme plads, afdækning under og så snart den sidste bid aftensmad var slugt måtte jeg selvfølgelig bare i gang med maling og rulle…

Planen for skabet var egentlig sort mat maling.
Og jeg ikke ikke hoste op med en forklaring på, hvornår og hvorfor og hvordan vi gik fra mat sort over i den lyse lyse aquamarin.

Men smuk er den og helt perfekt til at lade skabet komme til sin ret og også til at lade lyset blive i rummet.
Billederne her yder slet ikke farven retfærdighed så i må bare tage mine ord for, at det næsten er smukkere end smukt.

2.5 liter maling og mange penselstrøg og ture op og ned med rullen. 2 gange ser ud til at være tilstrækkeligt men jeg tør ikke tro helt på det, før jeg har set den i dagslys i morgen tidligt.
Jeg lader bare lige som om, at det er nok med de 2 gange, for jeg er ved at gå til at iver over at få “ny” spisestue og kan næsten ikke holde ud at tænke på at en ekstra omgang med malingen ville sinke processen om at få det gjort helt færdigt…

Mens jeg ventede på at malingen mellem 1. og 2. gang skulle tørre fik væggen bag skabet også lige en tur med rullen. Ikke med den samme som skabet men med en helt almindelig hvid, der efter et par overrulninger dækkede de reparationer, som blev lavet på væggen da Amandas hylder flyttede ovenpå.

Frisk væg klar til omarrangering af de billeder og dimser, der hang over skænken, for deres tidligere fordeling på væggen passer ikke på samme måde til det format, som dette skab har.
Jeg står i paratstilling med stålsøm og hammer men tænker nok, at mine naboer ville blive kede af det, hvis jeg gav mig til at fikse ophæng af billeder lige her og nu.

Men i morgen!!
Der gør jeg det.
Tidligt…

Jeg har overvejet en mere omfattende ommøblering af stuerne og måske vil jeg forsøge mig lidt frem i spisestuen i morgen formiddag, hvor jeg holder fri.
SÅ længe det store skab står på et tæppe, ja så er det let nok at trække det rundt. Hvis altså ikke jeg får alt for meget tungt placeret inde i det store skabs gabende hul.

Måske når jeg at ta’ en beslutning inden job i morgen, måske når jeg oven i købet at få den slæbt på plads og få flyttet ind i den.
Måske –
Nu står den der i alle tilfælde og jeg mærker allerede nu, at det var den helt rigtige beslutning at sende skænken videre, dette store lyse møbler her vil sprede en anden optisk lethed i spisestuen og det er jeg vild med.

Fra teak til turkis.
En værdig afløser…

You Might Also Like

17 Kommentarer

  • Reply Birthe 23/01/2013 at 06:42

    Flot skab og skøn farve som passer rigtig godt til det maleri der hænger ved siden af. Sjovt nok så tar det ene det andet med sig når man forandre og laver om.

    • Reply Anne 23/01/2013 at 09:11

      Sådanne projekter griber altid om sig, Birthe, men det må de gerne, jeg hygger mig med det…

  • Reply Pernille 23/01/2013 at 07:40

    Jeg tror sort ville have været flot, men den lyse spiller fantastisk til dit store billede.
    Jeg glæder mig til at se det færdigt og på plads 🙂

    • Reply Anne 23/01/2013 at 09:13

      Sort ville ha’ været for bombastisk med den placering, som skabet skal ha’, Pernille, og jeg ville ikke ud i den store ommøblering, for spisestuen fungerer rigtigt godt som møblerne står nu.

      Jeg vil tillade mig at sige, at lige omkring farver og bolig, der er jeg altså ret godt kørende, jeg kan se tingene færdige, før jeg går i gang, og det gør at jeg slipper for skuffelser…

  • Reply Tante T 23/01/2013 at 08:41

    Troede nu mest på sort, – men den turkise passer jo perfekt til skabets stil og dit hjem 🙂
    Spændstigt og sart på samme tid. Flot!

    • Reply Anne 23/01/2013 at 09:13

      I know my shit, Trine, sådan er det 😉

  • Reply Tora 23/01/2013 at 09:11

    Det ser så fin ut, og kombinasjonen teak og turkis er i mine øyne noe av det vakreste. Jeg gleder meg til å se det på ordentlig!

    • Reply Anne 23/01/2013 at 09:14

      Det er nemlig det, Tora, og jeg ville ikke ha’ en kæmpe stor sort klods til at æde lyset i det fine rum.
      Så skulle skabet ha’ stået et andet sted og det skulle det ikke, det skulle stå lige der.

      Kom du bare og kig…

  • Reply Bodil 23/01/2013 at 09:12

    Dejlig farve. Dejlig farve. Du maler med rulle?

    • Reply Anne 23/01/2013 at 09:16

      De store glatte flader maler jeg med lakrulle, Bodil, det bliver meget flottere. Kun i de små hjørner og på de rillede kanter bruger jeg en stor oval pensen…

  • Reply Karin 24/01/2013 at 20:19

    Jeg har selv en lille gammel børnestol i køkkenet, som er malet i samme farve, og jeg eeelsker den. Det skab bliver bare SÅ fantastisk!

    • Reply Anne 11/02/2013 at 13:33

      Det er blevet så fint, Karin, jeg er meget meget glad for det…

  • Reply Mila 01/02/2013 at 08:37

    Hvad hedder farven/malingen?

    • Reply Anne 11/02/2013 at 13:37

      Se nedenstående, Mila…

  • Reply Lisbeth Luke 11/02/2013 at 12:46

    Ligesom Mila kunne jeg bruge en farvekode:-) Har fået et fint lille skab, der trænger til ny farve

    • Reply Anne 11/02/2013 at 13:37

      Jeg er så utjekket, Lisbeth, at jeg har fået lagt en stor malerklat lige der på låget, hvor farvekoden står.

      Men jeg kan fortælle dig, at malingen er fra Dyrup og at koden indeholder følgende:
      B10G
      Måske kan du sjusse dig frem, når du kigger på deres farvekort…

      • Reply Lisbeth Luke 11/02/2013 at 19:23

        Tak for hjælpen. Håber ikke malebøtten var gemt for langt væk:-)

    Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.