Gode sites, Lækkerier, Mad, Spiseklub

AT BAKKE OP…

05/02/2012

For det fleste betyder det “at bakke op” at man støtter nogen i noget, at man viser dem, at man tror på dem og vil hjælpe dem på vej.

Sådan tænker jeg oftest også om udtrykket.

 

Men der er for mig  –  og mange andre, der har danset på de professionelle køkkengulvet  –  betyder det at bakke op også at gøre sig klar. At få ordnet sine råvarer, at få forberedt og tilberedt det, som er nødvendigt at lave på forhånd, at få slebet sine knive og lagt dem i orden ved siden af sit spækbræt, at få gjort sig klar som i HELT klar, at få bakket op.

 

Jeg bakker op i dag!

Til morgendagens spiseklub  –  til 11 x citronsaltet ovnbagt laks med kålsalat og fuldkornspasta.

 

Inspirationen kommer herfra Årstidernes gode side, og det er inspiration, for jeg er allerede i gang med at lave om på både det hele og det halve, sådan må det være, når jeg er mig og køkkenet er en legeplads…

 

Vi bliver 11 i morgen og jeg landet først hjemme 1 times tid før skafning, så hvis der skal være tid til at få en kop kom-hjem-kaffe og lufte en hund, så er jeg nødt til at være skarp på opbakningen.

Så det er jeg!

Jeg skyller og vasker og snitter og hakker. Jeg piller og pudser og kværner og pakker.

Det hele ryger på køl og jeg har lagt en plan for i hvilken rækkefølge det skal hives ud derfra igen.

 

Om lidt er jeg klar til sofa og tv sammen med lillen, der jo faktisk er blevet stor, det er søndag, det er daseaften med Lykke og Glee, sådan skal det være og jeg sidder med glæde med, når Amanda sluger sine serier.

Jeg bakker op, både i forhold til det ene og det andet, og så glæder jeg mig da bare rigtigt meget til der igen i morgen er leben omkring bordet her…

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply strikmus 05/02/2012 at 18:57

    Uhh Citronsaltet laks lyder nu ellers lækkert. Kommer opskriften herinde, når du er færdig med at rette den til?
    God aften til jer!

    • Reply Anne 09/02/2012 at 23:46

      Den skal nok komme, Strikmus, jeg skal bare lige finde tiden til at få det skrevet rent…

  • Reply Eva 05/02/2012 at 20:03

    Herlig betydning af “bakke op”. Den vil jeg tage til mig.

    • Reply Anne 09/02/2012 at 23:47

      God fornøjelse med det, Eva, næste gang du skal bakke op…

  • Reply Sidsel 05/02/2012 at 21:53

    Bakke op! Det er sgu det jeg må lære til den nye sæson:-) Sejt at du holder gang i dit mandagshold.
    Lillen, det hedder min den mindste også. Søøøødt:-)

    • Reply Anne 09/02/2012 at 23:47

      Det er en nødvendighed, Sidsel, hvis det skal fungere i dit køkken med mange dejlige sommergæster.
      Du kan få et lille kursus her…

    Leave a Reply to strikmus Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.