Lidt af hvert, Strik

OVERVINTRENDE PROJEKTER…

22/11/2011

Ind imellem tager jeg en omgang i alle mulige og umulige stofnet og kurve, hvor der ligge umotionerede strikkeprojekter.

Jeg kigger grundigt på tingene, for der må jo være en eller anden grund til, at de har fået lov at ligge der og blomstre.

Er det designet, garnets lækkerhed, farven eller bare “orken” at der er noget i vejen med?

 

Noget bliver strikket færdigt, andet trævlet op og enkelte ting ender – eller rettere endte – i brændeovnen, hvis de var helt umulige at elske.

Sådan kan en hel masse pludseligt blive til ret så lidt.

20 projekter kogt ind til 5…

 

Jeg har været på tur i gemmerne, i de oversetes hvilesteder og der er blevet sorteret med hård hånd.

Væk, ud, op og til side med skidtet.

 

Men en del har også overlevet og noget af det mangler kun et møde med en stoppenål, før det er klar til brug.

Så nu er stoppenålen spidset og tunet og inden længe så vil Viggo være færdig.

 

Den strikkede Viggo altså  –

for den pelsede skulle gerne holde længe endnu, meget længe!

 

Og mens jeg så sidder der og ordner ender, så kan jeg jo tænke lidt på, hvor man gør af det, der før røg i brændeovnen.

Genbrugspladsen vel?!

Eller måske et lille bål i haven!?

 

Så kunne man lave gullasch samtidig med…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Stine fortæller... 22/11/2011 at 17:02

    Det er dejligt at rydde op og ud i gemmerne. Jeg blev lige et øjeblik bekymret for at Viggo var en af de ting der var blevet trævlet – jeg synes nemlig det er en ualmindelig dejlig model og nogle skønne farver du har den i.
    …selvfølgelig så skal garn nogle gange blive til noget andet end det man oprindelig havde tænkt.

    • Reply Anne 25/11/2011 at 11:44

      Viggo bliver ikke trævlet, den er skøn!
      Jeg har også gang i en kjolemodel med korte ærmer et sted, måske den skulle hives frem, Stine…

  • Reply Ruth Johansen 22/11/2011 at 18:08

    Nej, nej … ikke brændeovn eller genbrugsplads. Der, hvor du bor, er der sikkert også en nørkleklub, der har brug for garn – der kan forvandles til tæpper og tøj, der kan gøre nytte ude i en verden, der ikke har så meget som vi. Er selv med i sådan en gruppe, hvor hjælpen sendes til et børnehjem i Nepal.

    • Reply Anne 25/11/2011 at 11:45

      Jeg ved godt, at det er noget svineri, Ruth, men ind imellem bliver jeg grebet af en overhysterisk oprydningsbacille og så skal det bare VÆK! Næste gang skal jeg nok besinde mig og samle i poser til en nørkleklub…

  • Reply Joan 22/11/2011 at 19:26

    Jeg har også kurve med projekter, der blot venter på at blive syet sammen!
    Jeg synes bare ikke at jeg DUR til at sy sammen! Det plejede min mor altid at hjælpe med, jeg tænkte, det kunne jeg altid lære – og pludselig var hun væk…..
    NEJ, smid ikke garn ud – giv det til genbrug, for de skal nok finde nogle “nørkledamer” som forvandler det til skønne ting, måske en bamse til et lille barn, laaaangt væk fra DK!

    • Reply Anne 25/11/2011 at 11:46

      Jeg har hellere aldrig været vild med det, Joan, og måske heller ikke så god til det. Men jeg har arbejdet på det og sidder nu altid ved et bord, når jeg monterer, det bliver det nemmere og pænere af, synes jeg.
      Du må øve…

      Og som skrevet ovenfor, så skal jeg lægge mig i selen for ikke at smide ud mere…

  • Reply Annemette 22/11/2011 at 19:46

    Ej hvor sjovt, jeg fik ogsä sorteret mine projekter i eftermiddags og er endt op med 5 der traenger til en afslutning inden der startes nye 🙂

    • Reply Anne 25/11/2011 at 11:47

      Jeg lover altså ikke en skid om, at jeg ikke starter noget op, Annemette, det går virkelig ikke 😀

  • Reply Ulla V. 22/11/2011 at 21:15

    Det er en dejlig ting når der kan ryddes ud i de langstrakte projekter, der bare giver – i hvert tilfælde mig – dårlig samvittighed. Og det du har skånet ser lækkert ud der i kurven. Jeg er vild med striberne og specielt mixet med orange, lilla og lyseblå.

    Langt om længe fik jeg sat t.i.n.g. butikken på mit indre atlas – ved et tilfælde. Desværre blev det kun til hurtigt og sporadisk vidueskiggeri (stod du mon inde bag disken? Men nej, det var en hverdag, så jeg vidste vist godt at du ikke var der) da besøget i Silkeborg havde anden kedelig destination. Men hvor skal jeg vel nok tilbage for at tage revance i den butik!

    Hav det nu godt, søde Anne – i den spirende julehygge.
    Kh

  • Reply Trine F 22/11/2011 at 21:47

    Har set at nogen bruger, de der små stumper, man klipper af, til fyld i andre projekter. (strikkede grise, dukker etc.)
    Her i huset ryger de bare til skrald, større rester ryger op til Rød Kors, som så kan bruge dem til tæpper eller hvad det nu er de der nørkle-damer, giver sig af med.

  • Reply Susanne 23/11/2011 at 11:47

    Det er sådan en rar fornemmelse at få ryddet ud i sine projekter en gang imellem, for så kan man med god samvittighed starte på noget nyt.

  • Leave a Reply to Joan Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.