Lidt af hvert

DET KOMMER SNIGENDE…

18/09/2011

Det haler ind på os, det der efterår!

 

Snart må jeg ud af de flade åbne sko og op i de langskaftede støvler.

Lige om lidt er det slut med at sove med døren helt åben.

Inden vi får set os om fyldes luften af hvirvlende blade i gule og røde farver…

 

Jeg er ikke udelt begejstret, men på den anden side, så er der også en særlig hvile over årstiden.

Ikke så mange forpligtelser ude som når sommeren står i fuldt flor.

Og heller ikke så mange forpligtelser som når december banker på.

 

Vi har ladet denne dovne weekend skyde indelivet i gang på den gode og helt afslappede måde.

Intet har vi foretaget os ud over at hvile og være.

Det er “intet” af den dejligste slags…

 

Om lidt venter natten, den kølige dyne og nogle sider i en ulæst bog.

Måske en nat med rolig søvn.

Det ville være godt.

 

I morgen tager vi hul på en ny og frisk uge i septembervejr. Dage med sol og dage med regn.

Jeg er klar…

 

 

 

You Might Also Like

21 Kommentarer

  • Reply Marina 18/09/2011 at 22:17

    Sikken dejligt billed — som altid.

    Jeg holder faktisk meget af efterår, men mest når solen skinner og luften knitre. Denne evige regnen er lidt for gråt til mig.

    Iøvrigt hoppede jeg direkte fra sandaler til støvler for en uge siden så jeg er nok noget mere kuldskær end du.

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:10

      Jeg har haft støvler på i dag, Marina, men nød nu at få fødderne ud af sokkerne, da jeg kom hjem. Jeg kunne trives i et “barfodet” land…

  • Reply Djohanne 18/09/2011 at 22:17

    Jeg har tøffet yndefuldt rundt med uldne sokker i sandaler hele dagen.
    Må nok overveje en fiksere fodbeklædning derude i verden i morgen.
    Sov godt og god mandag:)

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:11

      Det lyder som en raffi styling, Hanne!
      Jeg er helt sikker på, at du har haft andet på i dag…

  • Reply Eva 19/09/2011 at 04:22

    Jeg må nok droppe de bare ben fra i dag…., det er vemodigt. I det hele taget gør efteråret mig vemodig.

    God uge i blandingsvejr.

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:11

      Helt fri for vemodighed er jeg nu heller ikke, Eva.
      Også god uge til dig…

  • Reply Liselotte 19/09/2011 at 05:43

    Denne morgen er støvlerne kommet på for alvor. Det er her nu, det efterår, jeg synes, er så dejligt, når det ankommer, men når at blive alt for trist, inden det forlader os. Lige nu er det smukt og en velkommen lejlighed til at nyde den frihed, som ikke inkluderer sommerens havearbejde 🙂

    – god mandag til jer 🙂

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:12

      Jeg satser på sne og klingende frost og sol fra midt november til marts, Liselotte.
      For grå, våd og trist regn fra nu til april ville tage livet af mig.

      Håber at din mandag har været dejligt…

  • Reply Olines 19/09/2011 at 05:49

    Jeg overvejer også seriøst, at skifte til støvler, men trækker det lige en dag mere:)
    Hav en rigtig dejlig dag!

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:13

      Jeg har haft støvler på i dag, Olines, men de små åbne sko står stadig i entréen og kan let komme på igen…

  • Reply Losarinas mor 19/09/2011 at 05:56

    Min dør står allerede på klem.
    Støvlerne var i brug Fredag og Lørdag..
    Skoven dufter af nedbrydning..
    Det er mørkt om morgen.
    Der er ild i alle stearinlys 🙂

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:13

      Bare der ikke er ild i støvlerne og skoven, Miri, så går det nok alt sammen 🙂

  • Reply Eva 19/09/2011 at 07:27

    Hernede er der stadig varmt, op mod de 30 grader, så vi taler bare ben og sandaler! Til gengæld vender vi definitivt og permanent tilbage til Danmark til oktober, så jeg skal jo alligevel til at vende mig til tanken om efterår – som bestemt ikke er min yndlingsårstid. Men sådan som du beskriver det, lyder det nu ikke så slemt endda 😉

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:14

      Nej, slemt er det ikke, egentlig ret hyggeligt, og så alligevel.
      Jeg er nok lidt vægelsindet, Eva.

      Nyd de sidste varme dage i Istanbul og velkommen hjem inden længe…

  • Reply Marianne 19/09/2011 at 08:15

    Uanset hvor stærkt vi løber 🙂
    Ja, så kan vi ikke løbe fra efteråret.

    Håber din nat gjorde godt – det andet er ikke til at holde til i længden.

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:15

      Natten var rolig, Marianne, men ikke ret lang, så i aften kalder dynerne før midnat…

  • Reply Helle K. 19/09/2011 at 09:59

    Jo jeg er også klar, og jeg nyder de klare og solskinsrige septemberdag 🙂 God mandag og god ny uge.

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:15

      Vi har haft smukke smukke septemberdage, Helle, og hvor har jeg nydt dem.
      Også god uge til dig…

  • Reply Lone H 19/09/2011 at 15:19

    Det er nu alligevel hyggeligere at putte under et tæppe, strikke noget uldent, tænde stearinlys og den slags når det er efterår. Så et lille velkommen får det, selvom jeg ofte kommer til at savne lyset. Ny rytme og kvalitet. Det’ så hyggeligt 🙂

    • Reply Anne 19/09/2011 at 21:16

      Efteråret kan sagtens være rigtigt rigtigt hyggeligt, Lone, det skal bare lade være med at vare for længe. Kun en måned eller halvanden, så vil jeg ha frost og sol igen…

  • Reply Merete 21/09/2011 at 22:13

    Meget fint foto du har taget. Jeg sad længe og kiggede på det og nød farverne og … ja det hele.

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.