Hæklerier, Krea

GRANNIES…

11/05/2011

Jeg skal nok komme efter det her hækle-halløj, inden jeg er færdig med de 77 ruder, der skal bruges til et lille lunt tæppe.

Det er faktisk ret vanedannende  –  lige en rude mere og én mere og måske lige én af det andet nøgle garn, bare lige for at se farven…

 

Jeg har valgt at lade en anden farve, end foreslået, være den dominerende og tæppet her blive heller ikke med sorte kanter, men sikkert nogle grønlige af slagsen.

 

Første tæppe af 3.

Der er nemlig lagt pres på den nyslåede hækle-mutti af de tre ungmøer i husstanden.

 

Alle har åbenbart brug for og ret til at få et morlavet comfy-tæppe…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Frau Putz 11/05/2011 at 11:09

    Åh som jeg dog kender det. Knap var jeg færdig med at hæfte de uendeligt mange ender på Andreas’ tæppe, før Emilie meldte sig på banen som villig aftager af det næste 😉
    Til størrelse enkeltseng skal der så bare “lige” hækles omkring 150 lapper. Så er det jo godt, at det er en smule vanedannende med de der små lapper.

    God fornøjelse – også med nummer 2 og 3.

    KH Karina

    • Reply Anne 11/05/2011 at 11:52

      Mon det så ikke er her, Karina, at vi må glædes over, at vi ikke har en hel håndfuld børn 😉

  • Reply Bettina 11/05/2011 at 11:09

    Hej Anne

    Det ser bare så lækkert ud FEDE farver…må jeg spørge om hvilket garn du hækler i….?

    Bettina

    • Reply Anne 11/05/2011 at 11:53

      Selvfølgelig må du da spørge, Bettina, ellers får man jo ikke altid det at vide, som man har brug for.
      Garnet er Drops Delight, de fleste lapper i farve 11 men også nogle stykker i 12.
      Garnet er på tilbud lige nu i hele landet til omk 20 kr, billigt…

  • Reply yt 11/05/2011 at 11:32

    Det beder du selv om 😉
    Når du laver sådan et fint tæppe ;O

    Yt.

    • Reply Anne 11/05/2011 at 11:54

      Åh ha, Yt, som du er hård ved mig 😉

  • Reply Ulla V. 11/05/2011 at 12:10

    At kunne lave en kæmpe bunke firkanter til et hæklet tæppe, er også på min drømmeliste. Jeg har bare ikke taget mig sammen til at forsøge mig udi den mere komplicerede hækle verden.

    Dit tæppe bliver helt sikkert et stort hit. Det er en dejlig følelse at kunne omfavnes og varmes af noget ens mor har lavet. 🙂

    • Reply Anne 11/05/2011 at 12:23

      Jeg har siddet med en hæklebog ved siden af mig, Ulla, og med tungen lige i munden. Jeg holder om hæklenålen som var den en møggreb og hurtig bliver jeg aldrig. Men efter 17-20 lapper, ja så kunne jeg da lukke bogen og bare kigge på garn og nål.
      Der er håb for selv den meget uøvede 🙂

  • Reply Helma 11/05/2011 at 12:59

    Det ser så dejligt ud. Fine farver.

    Og ak og ve for møggrebs-grebet. Jeg fik at vide, at jeg holdt om nålen “som en nonne holder om en sømands-….” Pyt vel. Bare arbejdet bliver gjort.

    tøhø 🙂

  • Reply Bettina 11/05/2011 at 13:06

    Hej igen

    Kommer lige fra garneren, har købt de samme farver, hvor er de smukke. Mange tak for inspiration.

    Bettina

  • Reply Linda 11/05/2011 at 14:13

    Hvor bliver det fint. Det gør bestemt ikke noget at den sorte kant ikke kommer med; jeg synes den er for voldsom en kontrast. 20 kr nøglet, 8 stk til 1×1,5 m – fantastisk….

  • Reply Dorte D. 11/05/2011 at 14:44

    Sikke dog nogle dejlige farve-sammensætninger – tæpperne må bestemt gøre lykke hos dine piger. 🙂

  • Reply Trine F 11/05/2011 at 14:48

    Det er nogen rigtig skønne farver du har gang i der, Anne og ja det griber om sig med de firkanter. Lavede et til Amalie forrige år med 430 firkanter, og jeg har nægtet at lave et mere lige siden 😉 Et lille knætæppe er det dog blevet til her i vinter da jeg havde en masse strmpegarnsrester.
    Fortsat god fornøjelse med firkanterne

  • Reply Sidsel 11/05/2011 at 14:48

    Det er superflotte farver. Og det er en hård tjans når ALLE børn vil have… Men så har du jo ramt plet;-) Jeg synes også den sorte kant er for dominant. Jeg hækler hexagoner, helt nyt for mig. I bomuld, men jeg tror det glider nemmere i det Drops.
    Måske du så snart er med på lidt street-art?? Pimp et træ, en bus, eller….
    http://i.telegraph.co.uk/multimedia/archive/01243/knitting_1243566c.jpg

  • Reply Ann 11/05/2011 at 14:54

    Godt at se det lækre garn og de smukke firkanter tæt på.
    Hvor bliver det flot!

  • Reply Hanne 11/05/2011 at 16:44

    De bliver så skønne. Herligt at du også er blevet bidt af lappefeberen, det var jo ikke lige det man regnede med :=)

  • Reply Angelika 11/05/2011 at 17:31

    Jeg er også godt i gang og er færdig med 65 firkanter. Min lapper bliver dog mindre end dem i mønstret, så det bliver til flere per nøgle garn. Hvis jeg ikke har regnet helt forkert, ender jeg nok med omkring 100 styk, og så er jeg glad for ikke at skulle lave flere af den slags 🙂 Men hyggeligt er det :-))

  • Reply Pernille 11/05/2011 at 17:56

    Jeg får helt lyst til hæklede lapper hver gang jeg ser dem udført i garner af den type, der stille og roligt skifter farve. Det virker som skabt til sådan en stak lapper til tæpper eller andet godt 🙂

  • Reply Lisbet 13/05/2011 at 16:53

    Kære Anne
    Du er bare så super dygtig og kreativ. Jeg er også gået igang, men synes at hæklenål nr. 5 er lige voldsom nok til det garn. Hækler du på p 5???
    vh
    Lisbet

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.