Lækkerier

HELE 2 STØVLER FOR MINDRE END EN ENKELT SANDAL…

22/01/2011

I sensommeren måtte jeg vinke farvel til et par smukke sandaler, der havde båret mig igennem den skønneste sommer.

Jeg græd en lille smule, da de faldt sammen, men smilede hurtigt igen, da jeg stod med et godt tilgodebevis i hånden.

Støvler –

det stod nærmest skrevet på det bevis.

Støvler –

til mig, der jo næsten ikke eje et par.

*Host*

Men det var lidt lige som om, at støvlerne, lige præcis dem som kunne friste, ikke rigtigt kom i tilgodebevisbutikken denne sæson, og jeg bestemte mig for, at Amanda så kunne finde sig et par og fyre til allerede én gang betalte penge af på et par lækre boots…

Men hun har ikke haft tid/lyst/mod/overskud/vilje til at gå på støvlejagt og har klaret sig igennem vinteren med fødderne puttet i et udvalg af de mange andre slags fodtøj, der findes i skabet i bryggerset.

Hun har forceret store snedriver i citrongule Converse med et par strikkede sokker i, andre dage har hun haft vandrestøvler på og på de våde dage gummerøjsere.

Ingen nye støvler fristede for alvor.

Og tilgodebeviset har sovet skøn Tornerosesøvn i min pung.

Lige indtil i torsdag altså –

da blev beviset halveret…

Allerede sidste vinter var jeg småforelsket i det par skønne gråbrune Angulus uden lynlås eller snører, straight up og helt fri for dikkedarer.

Smukke, enkle og ret meget min smag.

Jeg købte dem ikke dengang, drog vist afsted derfra med et andet par eller to.

Og sparede da så de 1500.

I torsdag kostede de bare 4 og jeg snuppede dem hurtigere end ekspedienten kunne nå at råbe rågummisål.

Firehundrede  –

det er eddermugme billigt!

Jeg fik hele 2 lange smukke støvler i dobbelt skind for mindre end en enkelt sandal.

Happy happy støvleholic der…

Og når man så lige kunne få en ny lille beklædningsgenstand med hjem for et andet tilgodebevis, ja så var der dobbelt op på lykken.

Og triple op på lettelsen for plastickortet, der lå i pungen og skælvede af angst efter at ha’ sporet fruens lyst-til-at-gå-ekvipering-amok-duft i luften.

Og mens jeg så promenerer byen tynd i mine nye støvler og min nye grå cardi, så kan jeg jo gå og tænke på, hvad jeg skal investere den anden sandal i…

You Might Also Like

17 Kommentarer

  • Reply Marianne 22/01/2011 at 21:15

    Lækre, lækre støvler og man kan aldrig – gentager- aldrig få for mange støvler ;0)
    Dejlig weekend til dig og dine.

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:19

      Nej det er jo lige det, Marianne, det sagde jeg også til mig selv!
      For mange støvler? Det udtryk findes ikke…

  • Reply Lene 22/01/2011 at 21:16

    ha ha, hvor er du sjov ;-D
    Sikke nogle gode indkøb, bliver helt misundelig. Har dog også selv shoppet lidt i dag, dog ikke til mig selv.
    God weekend!

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:19

      De støvler kommer til at klæbe til mine fødder, lige indtil jeg hopper i sandalerne om nogle måneder, Lene…

  • Reply ulla 22/01/2011 at 21:23

    Sikke et støvlescoop du der fik gjort! Det jo helt vildt billigt, ihh er helt misundelig.
    Heldige dig:o)

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:20

      Total heldige mig, Ulla, jeg smiler endnu…

  • Reply Lotte 22/01/2011 at 21:51

    Kender godt dét med piger, sne, frost og Converse, ha ha 🙂 Står og fryser i døren når jeg siger farvel til min datter som svanser ud af døren i netop converse og striksokker.
    Fede støvler, lidt misundelig 🙂

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:21

      Jeg har opgivet, Lotte, der er masser af varmt fodtøj til rådighed, fede fede gummistøvler med matchende fleecesokker, men nej, de flade gummisko vinder nærmest hver dag.
      Vi skal vist bare lade dem være 😉

      Og du må gerne være misundelig, det ville jeg sgi også være, hvis støvlerne ikke stod lige ude i mit bryggers…

  • Reply Eva 22/01/2011 at 22:07

    Det er da et udsalgs-scoop, der vil noget. Lucky, lucky.

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:22

      Årets udsalgskup, Eva, det bliver ikke bedre…

  • Reply Birte 22/01/2011 at 22:52

    Tillykke med dine super indkøb. Der er vist en rigtig jyde gemt i dig, vi kan glæde os over sådanne kup i dagevis, – jeg er også jyde.

    Hilsen BIrte

  • Reply Britta 22/01/2011 at 22:53

    Uh de er dælme lækre de støvler!

    Jeg var heldig i går at få en bluse, der var sat ned fra 500 kr til 75 – elsker udsalg 🙂

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:23

      Jeg kan altid glædes over en god handel, Britta, men det er nu ikke altid, at gode handler for mig er lig med billige penge, spørg bare min mand 😉

  • Reply Liselotte 22/01/2011 at 23:17

    Te’løks med dem. De er edderraffi og lige dig 🙂

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:23

      Ja ikk’ – lige præcis mig 🙂
      Mon ikke snart, at du skal se dem på?

  • Reply Birgitte 24/01/2011 at 13:31

    Neeej, de er lækre! Jeg ville også have snuppet dem på stedet – og så til den pris! 🙂

    • Reply Anne 24/01/2011 at 22:24

      Jeg havde nærmest lyst til at købe begge de par, der stod der, Birgitte, bare fordi det var så vanvittigt billigt.
      Meeeeen mon ikke jeg finder noget at bruge den anden sandal til 😉

    Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.