Lækkerier, Mad, Opskrifter

PINK RÅKOST…

19/09/2010

Aftensmaden blev som lovet (eller truet vil nogen mene) skiver af det friskbagte rugbrød med nystegte sprøde frikadeller til.

Men grønt må og skal man også have, så det fik vi selvfølgelig, selvom det nu ikke var ret grønt, men hidsigt og skrigende pink.

Grøntskuffen gemte på en håndfuld gulerødder, nogle rødbeder og en enkel lille persillerod, og sammen med lidt creme fraiche og krydder blev rødderne til en frisk og knasende gang råkost.

Måske har du også lyst til en gang farve- og vitaminrig tilbehør til en dunse, en steg eller en hakkedreng.

Pink råkost til 4 ret sultne

400 g blandede rødder  –  gule, røde, blege og sprøde

2 store håndfulde persille

Hvidløg efter smag, vi kan li’ meget så der var vel 5-7 fed i vores portion.

3 dl græsk yoghurt eller andet syrligt

Salt og peber

Rødderne skrælles og gives en ordentlig omgang i foodprocessoren sammen med persillen og hvidløgsfedene.

Det syrlige mælkeprodukt vendes i og der smages til med salt og peber.

Lynhurtigt, superlet og sprængfyldt med gode vitaminer og fibre.

You Might Also Like

28 Kommentarer

  • Reply Marie-Louise 19/09/2010 at 20:14

    Mums. Det lyder godt nok lækkert Anne og sikken en fantastisk farve.

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:50

      Farven i sig selv gør det lækkert, Marie-Louise, i alle tilfælde for sådan nogen som os, der elsker farver fra den skala…

  • Reply Jane 19/09/2010 at 20:36

    Uhm.. tak for opskriften 🙂
    Det er lige noget for mig og min foodprocessor :-))

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:51

      Velbekomme, Gertud Sand 😉

  • Reply Dorte 19/09/2010 at 20:44

    Fantastisk farve, det må prøves herhjemme. Selvom jeg næsten på forhånd ved at farmand ikke vil spise det… ØV

    Dorte

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:51

      Han må vist snart ha’ en lille røffel, ham farmand, jeg synes du ofte kommenterer hans ulyst til ny og sund mad, Dorte. Han ved ikke alt det gode, som han går glip af…

  • Reply Solrun 19/09/2010 at 20:58

    Ser godt ud, bare farven er nok til at mine drenge vil synes at DET MÅ DE BARE PRØVE

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:52

      Mine børn spiser det med velbehag, omend ikke i så store mængder som jeg gør. Men lidt har også ret, ikk’…

  • Reply garn, Hund & kat 19/09/2010 at 21:05

    Det lyder som en lækker variation 🙂

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:52

      Det smager rigtigt dejligt…

  • Reply Bodil 19/09/2010 at 21:25

    Ja, mums det er det….dette rigtige gode alternativ til tzatziki. Jeg er vild med den skønne pink farve. 🙂 og jeg får helt vildt lyst til at lave denne variation igen…snart.

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:53

      Jeg havde resten med til deling på jobbet i dag, Bodil, og nu er der ikke mere, så jeg må snart i gang igen, det er en livret…

  • Reply ThinkingSpace 19/09/2010 at 21:34

    Uh, det skal prøves! Tak for tip!

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:53

      Så lidt, Erika, skulle det være en anden gang…

  • Reply djohanne 19/09/2010 at 22:28

    Rødbeder er et rigtig september-guf.
    Søndagsmenuen her stod på falsk hare med skønne bagte rødbeder rusket op med peberrod. Mums….

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:54

      Peberrod og rødbede i forening er sådan en lækkerbid, Hanne, uhmmmm…

  • Reply Eva 20/09/2010 at 04:32

    Hvor er det en superide! Det skal prøves, – det der med at køre det en tur i foodprocessor.
    God mandag.

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:54

      Foodprocessoren er næsten min bedste køkkenven, Eva, der er ikke meget, som den ikke kan bruges til…

  • Reply Lise (Fru Kvist) 20/09/2010 at 08:11

    Tak for den! Den 6-årige elsker pink og den 8-årige er farveblind, så mon ikke den kunne blive et hit hos os?

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:55

      Måske, Lise, men hva’ nu hvis den farveblinde tror, at det er brunt?!
      SÅ ville man ikke ha’ meget lyst til at smage, vel…

  • Reply Sonnie 20/09/2010 at 10:03

    Det må straks prøves i aften. Bare farven, jeg er allerede forelsket :o)

    • Reply Anne 20/09/2010 at 15:56

      Smagen er heldigvis også god, Sonnie 🙂

  • Reply Dorte 20/09/2010 at 17:06

    Hej Anne
    Ham farmand er frygtelig i forhold til mad, alt for 80´er 90´er agtig. Øv. Det er bare så modtaat mig, der kunne leve f lækre salater med gode dyppesager til. Det største problem er at ungerne ser hvad far gør og ikke havd mor gør. Jeg bliver til tider vanvittig. Hans undskyldning er at han er vokset op uden grøntsager… hvilket hans mor síger er løgn!

    Mange tanker om alt den lækre mad du laver – Dorte

    • Reply Anne 20/09/2010 at 21:47

      Her hos os hedder det:
      Alle smager på al den mad, der er på bordet.
      Af to årsager:
      1 Respekt for den, der har brugt tid og energi på at lave maden
      2 Det er lettere at vide, hvad man kan li og evt ikke li, når først man har smagt.

      Det gælder for både børn og voksne, for hvordan pokker skal man lære børnene at spise varieret, som jo er sundest, hvis man selv spise ensidigt?!

      Ham jeres farmand må op med bedre argumenter, end en grønt-fri barndom.
      Og når han så har mad-dag, så kan han jo lave giro 413 menu med sovs og kartofler 🙂

  • Reply Lise 20/09/2010 at 21:35

    Hej Anne. Har du mon en opskrift på rødbedesalat? Har smagt en med æble og måske også nødder og en let dressing, men kunne ikke finde ud af hvilken.
    Hilsen Lise

    • Reply Anne 20/09/2010 at 21:50

      Ikke sådan lige én, som jeg kommer i tanke om, Lise, jeg laver ikke ret meget mad efter opskrift, nærmest kun bagværk.
      Det kan sagtens være, at der er en opskrift på sådan en rødbedesalat i en af mine kogebøger, og jeg skal nok råbe højt, hvis jeg en dag tilfældigt støder på den.

      Indtil da, så må jeg sige : “Google er din ven!”
      Prøv at søge på ordene rødbedesalat æble valnødder
      Der kommer masser af sider op, så god fornøjelse med søgning og udvælgelse, du finder helt sikkert noget, der kan bruges…

  • Reply Karin 22/09/2010 at 12:04

    Må jeg spørge hvilken foodprocesser du har og om du kan anbefale den – eller andre? Jeg ønsker mig en, men synes at der er så mange “stemmer” der siger eet og det modsatte. Derfor tænkte jeg at du, som bruger den som jeg vil gøre (smoothies, grøntsager, nødder m.m.) må være den bedste at spørge til råds.

    Og din mad ser bare, som altid, lækkerfrisk og indbydende ud 🙂

  • Reply PRØV DEN - Sonnie`s 06/08/2015 at 12:23

    […] Annes pink råkost, den kan varmt anbefales. Mulighederne er mange, men kombinationen med […]

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.