For hjerte og sjæl, Genbrug

GENBRUGSLÆKKERIER…

28/09/2010

Jeg har ofte skønne genbrugsfund med hjem om tirsdagen, for der går min vej efter endt arbejdsdag forbi flere små listige butikker, hvor jeg gang på gang er heldig at få en hel masse for nærmest ingenting.

Bordene f.eks.  –  hvor vi bare elsker det bakkebord –  tirsdagskøb!

Schollertvasen –  jamen er den ikke bare vidunderlig – torsdagkøb i tirsdagsbutikken!

Og i dag så en vidunderlig boblet grøn glasskål, et smukt fad og en cool tekande.

Heldig heldig og heldig, 32 kroner for sådan en samling lækkerier…

Boblerne bliver her hos mig og vil komme til at huse en masse blomster, det ved jeg bare.

Fadet og tekanden er købt til Sophie, og jeg ved, at det vil blive brugt og aet.

Mon ikke jeg skulle finde et par lækre kasser te at sende med til indvielse af den aldrig brugte kande?!

Jeg tænker, at tekanden har haft en søster beregnet til kaffe, og det er hende, der har været i brug, for denne her har allerhøjest skvulpet en enkelt brygning rundt i sit grønne indre.

Genbrugslækkerier på en smuk septembertirsdag –

det er sgi da lige til at blive lykkelig af…

You Might Also Like

19 Kommentarer

  • Reply djohanne 28/09/2010 at 21:59

    Det er da lige cocktailbærret på en napoleonskage-tirsdag.
    Jeg kan faktisk ikke li´cocktailbær, men dine genbrugsperler- me like:)))

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:47

      Uhmm jeg kan faktisk godt li’ cocktailbær, især i is!
      Da jeg var barn kunne man få en Cocktailis fra Premiere, det var min yndlings, lyserød og hvinende sød…

  • Reply Bettina 28/09/2010 at 22:10

    Uuuh, den tekande mener jeg også at ha’ set i min mors butik, det er lige min smag, sådan noget der…!

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:48

      Også min smag, Bettina, men kun i begrænset udvalg ellers går jeg kold.
      Så dette her er indkøbt til Sophie og så fik jeg fornøjelsen af at føle det-gode-kup-rush’et…

  • Reply Eva 29/09/2010 at 04:14

    Genbrugslækkerier:) Så føler man sig heldig!
    God tirsdag.

  • Reply Eva 29/09/2010 at 04:18

    øh, det ér jo onsdag;)
    Så god onsdag.

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:48

      Rigtig heldig, Eva og også god onsdag til dig, selvom den jo faktisk er ved at være slut…

  • Reply HanneC 29/09/2010 at 07:01

    Ahjj, du har fundet min barndoms tekande:-) Den er så blød, at man næppe tror det muligt. Jeg tror faktisk, at Sune har et par matchende tekopper stående.
    .. og fedt, fladt fad.

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:49

      Hvis ikke det var fordi, at Sophie har set og forelsket sig i kanden, så var den røget direkte i din retning, Hanne…

  • Reply Britta 29/09/2010 at 07:19

    Smuk kande.

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:49

      Det er den bare, Britta, jeg er vild med farven, glaseringen og det kantede håndtag…

  • Reply Bettina 29/09/2010 at 08:04

    Jaaa, HanneC, det er nemlig så skønt, blødt at røre ved – kaninskind-glasur. :o)

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:50

      Nærmest hermelin, Bettina 😉

  • Reply ThinkingSpace 29/09/2010 at 08:32

    Skønne fund, jeg får helt lyst til at runde et par genbrugsforretninger på min vej i dag…

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:50

      En runde er altid god, Erika, for tænk nu om de havde noget, som man ikke kunne undvære…

  • Reply Karin 29/09/2010 at 11:49

    Det’ go’e sager du har fundet dér! Genbrugser er skønne når man ved hvad man skal betale for og hvad man skal lade stå…

    • Reply Anne 29/09/2010 at 20:51

      Jeg bilder mig ind, at jeg kun går derfra med rigtigt gode køb, Karin, jeg er kræsen…

  • Reply strikkelise 30/09/2010 at 17:22

    Den grønne med vablene var veldig lekker.

  • Reply Frau Putz 30/09/2010 at 19:40

    For fisan for’t fint fad.
    Jeg ææææælsker fade. Man kan bare aldrig få for mange fade.
    Et fad til æbler. Et fad til garnnøgler. Et fad til skrammel på vej op/ned ad trappen. Et fad til muffins. Et fad til strandsten. Et fad til drømme.
    Aah… Ville ønske jeg havde en ordentlig genbrugs i nærheden. Så ville jeg også have en fast ugedag.
    KH Karina

  • Leave a Reply to Britta Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.