Lidt af hvert

PÅ EN TORSDAG SOM I GÅR…

28/05/2010

Mobilfoto

Hanne har opfordret mig til at lege med på en lille leg om min morgenstund –

jeg er klar, men snupper gårsdagens start, for der havde Nugga pyntet sig så fint, og det passer så helt fantastisk til emnet nedtur.

Morgenes nedtur:

At den store hvide Retriever smutter afsted på musefangst!

Hun vender lykkelig og meget sort tilbage, og der må et langt varmt bad til, før hun igen kan slippes løs i huset.

Optur for Nugga, der har voldnydt at møge sig til, nedtur for mor her, der i forvejen har et stramt program og ikke har indregnet en gang hundevask…

Morgenes optur:

Små 5 km langs søens bred i højt tempo og gryende sol.

Det er isnende koldt, meget tæt på frysepunktet, det får blodet til at rulle raskt i årerne og tankevirksomheden og energien får et kick.

Jeg starter arbejdsdagen en anelse skarpere, når jeg kommer i gang på den måde – ren optur…

Udenfor mit vindue:

Der grønnes det hele og lyden af hedens fugle fylder luften.

De sidste kronblade er blæst af tulipanerne, men det er okay, for syrenerne står klar til at afløse med både farve og duft…

I mit fjernsyn kører:

Ingenting!

Men fra radioen flyder stemmer og musik fra P3…

Jeg vil til at høre:

Lyde oppe fra, der fortæller mig, at min søvndrukne mand og tøsebørn er ved at stå op…

Mit tøj er:

Som altid jeans og skjorte/tunika/top og bløde sko…

I dag vil jeg nå:

At lave madplan for ugen, der starter efter weekenden, og finde ud af, hvor uge 30 skal tilbringes…

I min vindueskarm:

Står opstammede myrter og Anne-agtigt pynt…

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Laila 28/05/2010 at 20:15

    Oh my god!! :o)

    Men hun ser lykkelig og meget tilfreds ud..

  • Reply Hanne 28/05/2010 at 20:41

    Ha ha ha Nugga :O)

  • Reply Therese 28/05/2010 at 20:55

    Ha ha, hvor er hun dejlig 🙂

  • Reply Wong Wai 28/05/2010 at 23:03

    Så`dan lillemor 😉
    = helt herligt TRODS ALT, ik`?
    Sov godt 🙂

  • Reply djohanne 28/05/2010 at 23:05

    Sidste gang mine 50 kg vuf havde mudderplejet pelsen, skulle hun fragtes 20 km hjem i min bil, inden doggy, dyt og badeværelse kunne rengøres 🙂

  • Reply Sonnie 29/05/2010 at 07:14

    Skøn hund 😉

  • Reply Anne 29/05/2010 at 10:50

    Svært tilfreds med egen indsats, Laila, og meget uforstående overfor madmors udbrud ved synet af alt det sorte plæver 🙂

    Pas på, Hanne, ellers inviterer hun bare Minnie med næste gang…

    Ja på en eller anden måde, Therese…

    Fuldstændig herligt, WW, især her bagefter…

    Ja hvad skulle vi dog bruge tiden på, Hanne, hvis vi ikke skulle bakke op om hundenes behov for mudderbehandlinger 😉

    Nemlig, Sonnie…

  • Reply Mette 29/05/2010 at 14:46

    He he… og lykkelig ser hun ud 🙂

  • Reply Monika 30/05/2010 at 20:59

    OMG!!! Your dog looks so happy. 🙂

  • Reply Frau Putz 31/05/2010 at 21:46

    Nøj for en omgang smat 😉
    Tror helt bestemt det ville vælte min tidsplan så meget, at jeg gik i seng med Maude.

  • Leave a Reply to Sonnie Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.