Arbejdsliv, Lidt af hvert

SØNDAG-BLINK-TIRSDAG…

13/04/2010

Gisp altså – hvor tiden suser!

Jeg synes lige, at jeg var i gang med at arbejde mig igennem søndagens havefrisering og pludselig er det nu tirsdag, meget tæt på onsdag!!

Jeg ordner, vasker, roder, regerer, skriver op og pakker ned, for i morgen tidligt vender jeg snuden mod Middelfart og 3 dages internat med masser af læring og nye gode udfordringer, det glæder jeg mig til.

Men det er altså lidt ubelejliget lige her midt i det, som man roligt kan kalde konfirmations-accelerations-dagene, bare lige lidt…

For der er stadig 100 ender at samle, stadig en stor have der ikke er helt friseret, mange småting der skal hentes til huset –

ja vel egentlig bare fest-travlt.

Og det er altså ikke så let at være aktiv i, når man sidder 100 km hjemmefra og kloger i procesfærdigheder og terapeutiske kompetencer.

Men jeg vil nyde dagene, se det som et velfortjent lille pitstop i en travl tid, og så ellers bare lade mig opvarte af de tjenende ånder, der bringer mig lækker lækker mad, lade mig falde ned, helt ned, og trække vejret i bund, mens jeg smiler af, at jeg slipper for madpakker, vækning, hentning, bringning og alt det der.

Måske kan jeg endda få tid til at finde en fynsk anemone at falde i svime over.

Fredag er jeg hjemme igen, tanket op og klar til at ile videre i hjemmelivet, som jeg elsker det…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Wong Wai 14/04/2010 at 06:42

    Pyyhhhaaaa…… stress?….. Diregere opgaver til “den bedre halvdel”???? M.m……
    Anne, GOD: ” Træk vejret helt ned i maven…… anemonekik…….”; det trænger du da til LIGE NU!
    Ha`det godt, herfra 🙂 🙂 😉

  • Reply AnetteB 14/04/2010 at 06:49

    Men nyyyyd det, inden-blink der er gået tre dage med hverdagsstikket ude. Find anemonerne og bliv tanket op med hverdags-energi…
    Knus Anette

  • Reply Fríða 15/04/2010 at 09:36

    god fornöjelse, I skal nok nå det hele når du vender tilbage.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Anne 18/04/2010 at 21:38

    Det var dejlige dage på Fyn, med masser af anemoner og en herlig portion læring og luksus 🙂

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.