Fredag eftermiddag – endelig weekend.
Hurtig indkøbsraid i supermarked – rodfrugter, citron, brøndkarse – fisk fra Skagenfood i køleskabet – aftensmaden er der styr på.
Hen til bageren – lidt lækkert til eftermiddagsteen hen over disken – ahhh jeg mærker allerede roen falde på mig.
Ud til bilen – bipbip – fjernbetjent bagklap – op med sig – varer ind.
Hmmmm – kunne jo lige strikke en pind mens der ventes på Laura – og måske lige spise lidt af det nyindkøbte.
Hånden ned i bagerposen – strikketøjet ud af tasken – hånden på bagklappen – og SMAK – i med bagklappen med nøglen liggende ovenpå de sure citroner.
Fffffffff******kkkkkk!!!
De, der forbinder mig med ord som blid og mild, har her mulighed for at få andre indre billeder, bl.a. noget med lynende øjne, heftige armbevægelser og lede gloser. Røde hektiske pletter på kinder og hals kan også photoshoppes ind, et hurtigt spark på bilen med ellers nydelig støvle og selvfølgelig også de obligatoriske 17 gange hiven og flåen i bagsmækken for at se, om det da virkelig kan passe…
Ja, det kan det – smækken er låst!!
Og ja – bilens døre er også låst!!
Derfor ingen halvakrobatiske udfoldelser på bagsædet for at komme i bagagerummet!!
Og ja – ruden er også lukket helt!!
Derfor ingen grund til at se sig om på P-pladsen efter en suspekt type der kan lirke!!
Kun én udvej hvis Falck ikke skal involveres – ringe op til manden og sødt bede om assistance.
Han arbejder jo trods alt kun 40 km væk, så det er da helt fornuftigt, at han skal køre ned og låse mig ind og ud af kniben, for så at vende tilbage og stresse videre på jobbet for at blive klar til weekend, mens jeg lunter 20 km hjem i en anden retning.
Han kommer selvfølgelig, griner selvtilfreds og har vist i virkeligheden lyst til at sige
“Flot at du faktisk har klaret så mange år uden at lave sådan et lille stunt, skat, flot!”
Han siger det ikke – så meget vovehals er han nu alligevel ikke, nøjes bare med at smile skævt og sige
“Det der – det kommer aldrig til at ske for mig!”
Stille og rolig, tæl til 10, træk vejret, tænk på at det er weekend, at solen skinner og at der er blødt brød i bagagerummet.
Heeelt rolig nu – og puuuussst ud.
Tag en lille gombas …
8 Kommentarer
Åh gys, kan da lige forestille mig sådan et scenarie med kage og strikketøj i hånden, haha (ikke at det er sjovt ;)).
Godt at manden forbarmede sig og kom og låste op 😉
God weekend.
Diana
GOMBAS… Griner højt…
Rigtig god weekend til dig, med INDRE FRED, (tænk) INDRE FRED… 😉
Det har jeg også prøvet.
Med mine dengang 2 årige tvillinger på bagsædet!
Det kan nok være moar her legede sprællemand indtil ekstranøglen nåede frem:)))
Nei, det kommer nok aldri til å skje for mannen. For han gjør vel aldri fredagshandel med massevis av handleposer og tusen ting å tenke på samtidig… ?
Åh nej, sikke en start på weekenden…
Jeg lider af kronisk nøgletraume (min mands formulering) og har slet ikke tal på de gange, jeg har stået på arbejde med begge sæt nøgler til bilerne eller min mand er kørt med mit sæt, hvor der er fjernbetjening til min bil. Den lader sig nemlig ikke låse op med nøgle.
Så er der kun én vej: return to sender.
Hav en god søndag.
Hilsen Louise
Harharharharharh! 😀
Uha, nej – lad endelig være med at tage en lille gombas, det lyder ikke spor rart! 😉
😉
Åhhhhh, Anne!! Tag for underholdning – og nu hvor vi er nået frem til mandag før jeg fik tid at læse på din blog må jeg godt grine højt og inderligt – jeg ser dig for mig – og nyder at du netop ikke er “blid og mild” men heeelt igennem autentisk! – og tillige flå mig over dit Gombas-link!!!
Knus fra Susanne