Strik

ENDER I SKJUL…

09/08/2009

Før studsning…

Trimmet…

Belægning…

Buret inde…

Sidst jeg strikkede med mange farver lærte jeg, at når symaskinen skal fræse før en opklipning, ja så behøver man ikke at døje med at hæfte alle de strittende ender, de skal nok blive hvor de er, når først der er stukket en masse strikkesting.

Så jeg lod ender være ender og afleverede trøjen til en tur igennem maskineriet hos svigermor og lod tarveligt nok hende at være den, der førte saksen…

Alle enderne blev hvor de skulle,  men selv efter nænsom trimning så de nu lidt sjuskede ud, som de sad der på bagsiden og gjorde sig til og der måtte findes en løsning, for jeg kunne mærke, at der ikke blev ro inden i, hvis jeg promenerede med grim bagside.

Forkanterne på min Folklore er rillestrik, der er sluttet af med nogle pinde glatstrik, som laver en fin lille rullekant ind mod knapper og knaphuller, og bag på rillerne samlede jeg så en masse masker op, som blev strikket glat og brugt som skjul for de kulørte små pigge.

Det virker, de er væk og faktisk er den indvendige pigge-skjuler med til at give kanterne en mere fast struktur og det er udemærket i dette bløde stykke strik…

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Ulla 09/08/2009 at 20:24

    YES – så slipper jeg for at google svaret. Jeg ledte nemlig efter svaret på, om man skulle hæfte ender eller de kan skjules i ombygget efter syning og opklipning.

    p.s. FED trøje!

  • Reply britt 09/08/2009 at 20:47

    Sådan!! Og jeg kan endda huske dengang du afleverede det strikkede til montering – det gør du dælme da temmelig hæderligt selv!
    🙂 Britt

  • Reply Lise (Fru Kvist) 09/08/2009 at 21:14

    Fantastisk trøje og smuk model, i øvrigt. Sammen er I noget helt særligt. Jeg er også vild med god finish – og vil hellere strikke kanter end hæfte ender. Slutter mig til koret, der gerne vil købe din opskrift.

  • Reply Annepålandet 10/08/2009 at 00:51

    Det er omtrent det samme vi gjør på norske kofter – strikker et belegg til å skjule klipping og sårkanter med. Samtidig gjør det plagget mer stødig. Og det er veldig solid – min første kofte med denne typen montering er over 30 år gammel, og den holder fortsatt! (På norske kofter klippes også hullet til ermet opp – og samme montering med belegg der).
    Fin jakke!

  • Reply Losarinas mor 10/08/2009 at 07:16

    Lækker finish til en meget smuk trøje !

  • Reply anne (den anden af slagsen) 10/08/2009 at 07:47

    Nød lærer kræsen kvinde at finde på geniale løsninger. Selvfølgelig skal man da også se godt ud på bagsiden…….

  • Reply yt 10/08/2009 at 08:19

    Hvor er det dog fedt at læse om, en mere end mig der kan finde på at bruge symaskinen til at sy strik sammen med ;O

    De fleste der opdager jeg gør det, plejer at blive dybt forarvet over jeg kan finde på det. Tænk at sidde og strikke en hel bluse i hånden også sy den sammen på maskine”GGGGG

    Men det virker og enderne er hæftet i en ruf.

    De må jo så også indrømme de ikke kan de det 😉

    Yt.

  • Reply Anne D 10/08/2009 at 08:41

    Tak for det fine (og hurtige) indlæg om endehæftning. Det er jo lige før man bliver NØDT TIL at lave det til en cardigan for at undgå endehæftning 🙂

  • Reply Charlotte Illum Larsen 10/08/2009 at 08:49

    Du er dælme smart i en fart med de der løsninger… man kan lære mange gode ting af dig Anne. Knus fra Ærø

  • Reply Anne 10/08/2009 at 16:30

    Det er lige præcis med tanke på de norske trøjer, at jeg lavede den lille “pigge-skjuler”, det er ikke en ny opfindelse, tvært imod, men jeg kom bare lige i tanke om, at det da var en nem måde at lave fint finish på.

    Jeg glæder mig rigtigt meget over alle jeres positive tilkendegivelser her, det skal i vide 🙂

  • Leave a Reply to britt Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.