indenfor

EN KLAT SOLSKIN…

06/04/2009

Med gult på…

Solskin indenfor…

Så er der monteret endnu en pendel i køkkenet, den lyser på flere måder, både ned på bordet med sin pære og ud i rummet med sin farve.

Lige præcis det vi havde brug for i det hjøne af køkkenet, så tak for hjælpen, Karin!

Karin lagde en lille kommentar ved indlægget om “Ikke-mere-sort-i-køkkenet”, fortalte mig, at hun havde et par gule pendler og da hun nærmest bor lige henne om hjørnet, ja så kunne jeg i går bytte en håndfuld hundredekrone sedler for en glad gul og super velholdt lampe…

Nu er vi i helt mål med den opfriskning af alrummet, som vi begyndte på, da det var min fødselsdag, hva’ kan vi mon så finde på?!

Skulle vi snuppe stuen ovenpå?

Eller måske bygge det store skrivebord, vi ønsker os i arbejdsværelset?

Der er jo også den aftenterrasse ovre mellem roserne, som vi har snakket om!

Og det espalier, der skal laves til pærertræerne i år!

Projekter er der nok af, måske skulle vi bare nøjes med at luge et staudebed og så ellers nyde at der er dømt ferie og forår.

Nyde stilheden og de ubesatte timer, for om ikke ret mange uger, så bliver der for alvor rock i synagogen her, når konfimationen løber af stablen.

Endnu er vi ret afslappede og ovenpå i forhold til det, har styr på det, vi skal ha’ styr på, men jeg ved også godt, at pludselig så løber dagene og så skal der gang i gryderne, servietterne, blomsterne og alt det andet, der hører med på sådan en festdag.

Jeg tror, at det bliver strikketøj, staudebed og svømmehal i dag, alle projekter er hermed parkeret…

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Liselotte 06/04/2009 at 08:24

    Herligt med en klat solskin. Jeg drømmer om to gule Mhy-pendeller over spisebordet heroppe. Lige om lidt… 🙂

    God fornøjelse med feriehyggen. Jeg er med lige om et par dage 🙂

  • Reply Jane 06/04/2009 at 08:31

    Så vil jeg tænke på dig i dag, når jeg står med måsen i vejret og hoved og hænder nede i mit lille pæon-bed, som i den grad trænger til en kærlig hånd. God dag til dig. 🙂

  • Reply Anne 06/04/2009 at 08:38

    Vi har også kigget forelsket på Mhy lige fra hun kom i handlen, men vi havde de to gamle Louis P. pendler, der skulle op igen, fordi vi elsker dem, og selv om lilla eller gule Mhy ville ha’ været en god makker til dem, ja så kostede den fine gule her kun en trediedel, og vi er lige lidt på fornuftigt budget indtil det store gilde er overstået 🙂

    Jeg tænker tilbage, Jane, på dig og alle de andre haveglade kvinder, der allerede er hoppet ud i forårssolen med morgenhår og natbukser i gummistøvlerne…

  • Reply Sifka 06/04/2009 at 09:39

    Pædagog-pendlerne klæ’r virkelig dit fine og fantastiske nye køkkenudtryk. Tillykke med det. Lidt misundelig må man godt være,ikk’?

  • Reply Hanne 06/04/2009 at 12:19

    Den er afgjort fed, for jeg elsker gult….. gid den var min !

  • Reply Trine-Talks 06/04/2009 at 13:38

    Sukk endnu en sej must have lampe – også i gul ! Jeg har et eller andet med gult for tiden og har lige købt en gul taske :0)
    Og heldigvis er de fleste påsketing jo også gule , så det er virkelig den gule tid …..

  • Reply Laila 06/04/2009 at 13:55

    Fååårk.. hvor er den flot!!!

  • Reply Karin 06/04/2009 at 17:18

    Ja nu kan jeg da se at de var lige den farveklat der manglede, og godt at du behold den hvide ledning, tror jeg. Glemte at tjekke om den kan ta´en sparepære uden at det ser alt for bøvet ud, for det er vist en lampe, som ofte er tændt der over køkkenbordet. Hvis nogle af I andre gul-elskende er interesseret, så har jeg en enkelt og ligeså velholdt gul lampe tilbage.

  • Reply lise 06/04/2009 at 20:24

    Så utrolig flott det ble med den gule lampen! Selv er jeg flink til å pynte med rødt, men gult er heller ikke dumt!

    Ha en flott påske!

  • Reply Anne 07/04/2009 at 21:05

    Det må man gerne, Sifka, på den gode måde 🙂

    Vi er glade for den, Hanne, og vil ikke dele 😉
    Men mon ikke du kan købe den anden, som Karin fortæller, at hun har…

    Jeg er gået fra at nærmest hade gult til så at købe et par gule vaser i sommer, Trine, og så er det gået slaw-i-slaw siden.
    Det er ikke til at slippe udenom…

    Nemlig, Laila, med å og uden c 🙂

    Igen tak for hjælpen, Karin, og ja, den hvide ledning bliver indtil videre, ellers bliver der vist for meget bi over det set-up!
    Jeg har ikke tjekket sparepære, måske til efteråret, hvor den vil være mere tændt…

    Også god påske til dig, Lise, og alt det røde 🙂

  • Leave a Reply to Laila Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.