Mad

OG SÅ LIGE EN LILLE RØDBEDE OG EN STANG PURLØG TIL…

10/03/2009

Aftensmad…

Når det nu er en almindelig halvhektisk tirsdag og der ikke er tid til lade maden simre, putre, brase og stege i timevis, så er det herligt, at der findes noget let og hurtigt, der næsten smager af “god og rigelig tid”.

Få og let tilgængelige ingredienser, lidt skrællen og riven og så er det ellers selvkørende, og når det serveres med nybagt groft rugbrød, koldt smør, gode rødbeder og frisksnittet purløg til, ja så er der ikke et øje tørt her i familien, hvor Karolines moderne Labskovs har været en af favoritretterne denne vinter…

I dag var der ingen knoldselleri i sigte, da jeg handlede, men persillerødderne var en ganske udemærket erstatning, en pastinak kunne også ha’ leget med, eller et par lyse gulerødder måske?!

Når jeg laver labskovs, både på den hurtige og på den ægte simremåde, så smider jeg altid peberkornene ned i gryden, ikke noget med fin lille gazepose eller te-æg her, bare ned og så bliver de liggende nede.

Mange opdager man undervejs i spiseriet og får dem skubbet til side, og de, der ryger med i munden, de giver en lille herlig og hidsig smagseksplosion, men bare et kort øjeblik og det gør ikke spor, tvært imod.

Peberkornene er fra en blanding af hvide, grønne og sorte, hvor der også er hel allehånde i, de giver lige det sidste krydrede “pift”, som en dreven Hüttemeier-agtig husmoder nok ville udtrykke det…

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply Birgitte 10/03/2009 at 23:42

    Fantastisk! Det er lige den opskrift, jeg har gået og manglet! Vi laver 3-timers-simremad næsten hver søndag, men det holder jo kun til og med mandag, og så er det jo skønt at kunne få denne her version i stedet. Nu ved jeg da, hvad jeg skal ha’ i morgen… 🙂

  • Reply Mette 11/03/2009 at 08:18

    …tak, vi elsker simremad i min familie.

  • Reply britt 11/03/2009 at 09:04

    Tak for linket, Anne – den skal da helt sikkert prøves!

  • Leave a Reply to Birgitte Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.