Blomster, Fotos

OVERDÅDIG…

03/01/2009

Dejlig kontrast til det grå derude…

I hundredevis…

Med fine kanter…

Skønhed på stilk…

De bliver ved og ved, mine amaryllis, den ene skønhed afløser den anden, jeg glæder mig over hver eneste.

Pottet først i november, bare én måned efter var der blomst i den første og siden er det bare fortsat, røde, hvide, rosa, sarte og krasse, kæmpestore og også små og lave, nogle med enkelte blomster og andre som denne her i dag er fyldt med hundredevis af skønne krøllede blade…

Dagens amaryllis var et udemærket “offer” for øvestund med mit kamera, der stadig kræver koncentration at bruge, ind imellem bander jeg det langt væk, for bedst som jeg tror, at jeg har klasseskud i kassen, ja så ligner alle billederne lort.

Det kan så meget, det kamera, måske for meget i forhold til, hvad min tålmodighed i forhold til mekanik og manuallæsning kan strækkes til, men jeg holder fast, endnu, og øver og øver, måske lærer jeg det en dag.

Heldigvis kan jeg også nyde de mange amaryllis’er uden en linse for øjet, og der er stadig fire, der står med store knopper og lover skønhed senere på måneden.

Heldige mig…

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply Dorte Nielsen 03/01/2009 at 22:58

    Hold op hvor er den bare flot. Jeg har en hvid, der står i blomst og to “kikserer” – ved ikkelige hvad der skete med dem. Men i år vil jeg prøve din overvintringsmetode. Den ser jo ud til at virke.
    Dorte

  • Reply Tris 04/01/2009 at 00:28

    Smukke amarylisser du “laver”. Hvad er din overvintrings-opskrift??

    /Tris

  • Reply Elisabeth 04/01/2009 at 10:18

    Fantastisk vakker!

    Mvh Elisabeth

  • Reply Deborah 04/01/2009 at 10:30

    Ja jeg spørger også til overvintringsmetode, for jeg synes, jeg har gjort som “man skulle” og der er vist ikke meget liv i min, som skulle blomstre nu her også el.?…. hjælp!

  • Reply Olines 04/01/2009 at 10:31

    Hvor er de smukke. Jeg har aldrig haft amarylis, men nu har jeg da den største lyst til at have denne smukke blomst.

  • Reply Anne 04/01/2009 at 11:19

    Den virker, Dorte, for det meste, ind imellem er der også løg, der bare ikke gider mere…

    Tris og Deborah, i kan læse mere her:
    http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/?p=3403

    Ja, de er så smukke, Elisabeth, en dejlig udsmykning nu hvor al julepynten er pillet ned…

    Løb du ud i verden og køb dig en amaryllis, Olines, der er til mange dages glæde i sådan en…

  • Leave a Reply to Dorte Nielsen Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.