Jul, Pynt

FOR JULEGÆST OG SULTEN FUGL…

19/12/2008

Pixiehus med pynt…

Oprejst…

Jeg har bakset noget med julepynten ved hoveddøren, den vil ikke blive her, hele gøjemøget suser væk!
Det blæser altid en sidelæns pelikan her på heden, og mange lanterner og småplanter er blevet sendt på himmelflugt af vinden for så at lande sønderlemmede og ubrugelige, selv et gammel frønnet havebord blev engang sendt på dagstur ud i krattet, da blæsen kom buldrende fra vest…

Juletræet havde jeg egentlig monteret i en lækker sort gummipotte, ja goddaw do, det har ligget mere ned end det har stået, og hver gang det er tippet, så har der været spredt diverse “groundings”-effekter i hele indkørslen, som jeg så har måtte løbe rundt og samle sammen igen.

Det gider jeg ikke mere, og har nu flået træet op af det fine gummi og hamret det ned i en solid zinkpotte, den vælter ikke og så kan jeg nøjes med at løbe efter æblerne, når de suser rundt om ørerne på folk på cykelstien…

Det lille nisse-orangeri har også været sendt afsted mod månen og mangler nu glas i begge ender, så det begrænser udsmykningen en smule, der bliver så vådt derinde.

Men nogle meter lyskæde og et par svajende hyazinter kan vel overleve blæsten, der lyder lidt som indledningen i The Julekalender, her hos os er det sgi også tit mørkt og stormfuldt.

Skru for pokker lige ned for den vind, og så gi’ mig hvide dalende fnug i metervis.

Jeg vil ha’ idyl og hygge derude, med tændte lanterne i sneen og en enkelt forfrossen musvit dinglende på et rødt pigeon…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply anne (den anden af slagsen) 19/12/2008 at 09:30

    Åhhh den vind. Kender den godt. Ingen hede men Århusiansk forstad øverst oppe på en bakketop, jeg har givet op.

    Men Anne det ser meget fint ud der hos dig. Dejligt at du kæmper mod vejrguderne – må den stædigste vinde kampen (og de andre sende stor hvid fnug ned over det ganske danske land)

  • Reply Liselotte 19/12/2008 at 11:39

    Det ser jo hyggeligt ud og så må du bare ud og samle op med mellemrum 🙂

  • Reply Karin 19/12/2008 at 11:58

    Det ser fint og hyggeligt ud. Håber ikke at der kommer personskader ud af det.

    Men en rask løbetur efter julepynten kan da godt vendes til et positivt indslag her i julen 🙂

  • Reply Louise 19/12/2008 at 13:44

    Sikke en fin og hyggelig indgang… Selvom jeg bor i Vestjylland, så er jeg dog så heldig at ligge i læ for den barske vind, så vores indgang vender hel rigtig. Jeg er dog ikke nået så langt endnu med at stille det an, men jeg har fundet tingene frem 🙂 Det var dog egentlig en ganske god idé med en minidekoration i en lanterne.

  • Reply et cetera 19/12/2008 at 15:42

    Jamen, det har omkostninger, at få det gjort julehyggeligt udenfor også – når nu naturen ikke selv vil yde sit 😉
    Dét du hér har fanget er så smukt og stemningsfuldt – og sætter (jule)humøret en tak eller to i vejret – så jeg håber sandelig det nu bli’r hvor det skal 😀

  • Reply Anne 19/12/2008 at 15:55

    Måske gi’r jeg også op en dag, Anne, men det bliver ikke i dag 🙂

    Ja det er det jeg må, Liselotte, men så får jeg da også plads til et ekstra stykke marcipan bagefter 😉

    Det ville ikke være godt, hvis nogen blev ramt af et flyvende pigeon, Karin…

    Det blæser ALTID her, Louise, virkelig ALTID…

    Jeg er da glad for, hvis mit lille arrangement kan spice dit julehumør, etcetera, vi er ved at være derhenne, hvor det er meget praktisk at ha’ det på plads, ellers kan verden godt blive lidt belastende…

  • Reply Haust 19/12/2008 at 19:41

    Å, så koseleg! Her ligg delar av familien strødd som følge av omgangssjuka, men eg håper vi er friske og raske over helga så vi får lage litt julehygge ved inngangsdøra vi òg…

    Ha ei fin helg! 🙂

  • Reply Anne 19/12/2008 at 21:26

    Sender en masse god bedring afsted mod Norge, i skal da nå at blive friske, så der ikke kommer alt for meget stress de sidste dage inden jul.
    Jeg håber, at i hurtigt får det bedre…

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.