Strik

FRUGTSALAT…

01/08/2008

Frugtsalat…

Violetta…

Og brændte røde med kontraster…

Efter mit Maude-flop er jeg tæt på at være godt strikkekold for alvor, jeg sjatstrikker lidt hist og pist, men gør det vist nærmest bare af gammel vane og kun halvhjertet, og føler ingen glæde ved det.

Sådan skal det ikke være, strik skal være jubel og god energi, så nu er alle igangværende projekter parkeret i kurve rundt i huset, og ingen af dem skal få lov at kradse i en dårlig samvittighed over det uafsluttede, jeg er kold, jeg vil kun strikke hurra-strik…

En tur igennem skufferne med uld har resulteret i en masse smårester, og nogle lidt større, i røde og lilla nuancer, og sammen med lidt sorte og hvide striber skal det i masser af retriller forvandles til en Salat fra “Hønsefødder og Gulerødder”.

I mine valgte farver må det blive en gang Frugtsalat…

Størrelse 2 år, til naboens Frederikke, det er et hurtigt lille projekt, og der er nærmest dømt succes på forhånd, jeg ved at de vil elske farverne og stilen, og jeg ved, at opskriften er gennemarbejdet og i orden, win-win-situation!!

Jeg er i gang, ret ret ret, og så nogle sjove sammenstrikninger, jeg er nødt til lige at snuppe en pind mere, inden jeg skal i gang med det, som dagen ellers har tænkt sig at byde på…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Charlotte Illum Larsen 01/08/2008 at 08:55

    Ved Frederikke mon hvor heldig hun er hun har dig?!!… den Salat har jeg også kigget på nogle gange – måske man bare skulle kaste sig over den – fordi man kan – og så finde en aftager senere hen… nu er det snart week-end – Hurra for det… jeg ønsker dig en god en af slagsen

  • Reply Bodil L 01/08/2008 at 09:09

    God strikkelyst, Anne 🙂 og tak for link til Hønsefødder og gulerødder. ha en rigtig go da 🙂

  • Reply britt 01/08/2008 at 10:38

    Hurra-strik – det er jo lige det vi vil ;-)))) Ikke det andet – det er for kedeligt. Og Salat i de skønne farver kan kun blive til hurra-strik. Jeg gætter på at du fremviser et yndigt eksemplar inden weekenden er omme….:-))))))
    KH Britt

  • Reply Susanne HS 01/08/2008 at 10:43

    Ja, der skal Hurra-strik til, Anne, – og det er den bog da fuld af ! 😉
    Og TAK for linket, -jeg har ikke set hjemmesiden før, – og hvor er den da lige så fin og delikat som bogen! 🙂
    Anette Danielsen har fortalt mig, at hun er i gang med en bog med voksenmodeller, som skulle komme her i efteråret, – og jeg kan næsten ikke vente! 🙂
    Rigtig god week-end til dig og dine !B-) 😀

  • Reply Helle Holst 01/08/2008 at 11:44

    Strik skal være glæde og jubel!! – Så må det gamle vente til en dag hvor det pludselig bliver interessant igen.
    Rigtig go´ fornøjelse med den skønne frugtsalat.

    Kh. Helle

  • Reply Dorte Nielsen 01/08/2008 at 12:17

    Ja, Anne, den bog er bare gennemarbejdet til mindste detalje. Det er sådan en læs og strik.
    Vil ud og male stakit… det er da ikke lyst der er voldsomt meget af.
    Dorte

  • Reply susanne vestergaard 01/08/2008 at 12:28

    Jamen, Anne – du kan da være lige så strikkekold du – næsten – vil OG alligevel være top-inspirerende – HERLIGT!!!!!
    Du er imponerende – og lidt farlig ;-D – i din aktivitets- og på-hit-somhed… TAK for det – endnu engang -……. og så sugede jeg jo strax til mig, at du skrev RET, RET og atter RET… så her er ingen dødkedelige, slemme og energikrævende vrangpinde og jeg “aber efter” (som så ofte før!!) og griber starx ud efter bogen på hylden!!!
    Supertaksomme hilsner fra Susanne

  • Reply Anne 01/08/2008 at 19:18

    Weekenden er aldrig uvelkommen, Charlotte, og med tid til strik, så er det helt herligt 🙂

    Tak skal du ha’, Birgit, og velbekomme…

    Ja, det der pligt noget, det gider vi ikke, vi vil ha’ det sjovt, Britt, vildt sjovt og med masser af hurra…

    Jeg har hørt lidt om den bog, Susanne, det bliver spændende at se, hvis den er lige så gennemarbejdet som børnebogen, så bliver det ikke mindre end herligt 🙂
    Oss’ go’ weekend til jer…

    Måske bliver det aldrig spændende mere, Helle, og så fred være med det, for glæde og jubel det er et mudt for mig, når jeg strikker…

    Læs og strik – godt udtryk, Dorte 🙂
    Go’ fornøjelse med stakittet, jeg snupper en væg mere i stedet…

    Skønt, Susanne, herligt at kunne inspirere!
    Glæder mig til at se, hvad du har fundet frem af farver 🙂

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.