For hjerte og sjæl

MENS REGNEN SILER…

19/06/2008

Ostehømer med skrappe appelsiner…

Grøn te i grøn kop…

Regnvejrslekture…

I skal ikke høre mig brokke mig et eneste sekund over den våde regn, der falder ned over mit område i dag, jeg er glad for det, min have trænger sådan, og ærlig talt, så trænger jeg også til en god undskyldning for ikke at stå med rumpen i vejret ude i bedene, og jeg synes, at silende regn er en ganske udemærket og gangbar undskyldning.

Jeg drikker te og spiser ostemadder sammen med Amanda, vi læser dameblade og snik-snakker, det er herligt at komme hjem til et lunt alrum med tændte stearinlys og indbygget hygge.

Laura strider i regnen, fodboldformen skal finpudses inden vi næste weekend drager til Kerteminde Cup, hun er ligeglad med regn og gennemblødt tøj og svup i støvlerne, fodbold styrer, og vi hælder varmt på hende, når hun vender hjem med blå læber.

Senere er der overnatning på skolens bibliotek for Amandas klasse, jeg er blandet godt og grundigt ind i den affære, så jeg trækker lige min stille stund her ved bordet lidt længere, jeg får brug for energien hen på aftenen…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Liselotte 19/06/2008 at 17:23

    Ah… lidt regnvejr gør godt. Både udenpå og indeni 🙂

  • Reply Dorte Nielsen 19/06/2008 at 18:57

    Anne, nu har jeg beundret den tekop mange gange… Det er vel en, du har købt hos en eller anden lokal pottemager ikke? det der biblioteksovernatning lyder hyggeligt. på min gamle skole gjorde de noget lignende, og kaldte det maraton læsning.
    Du har fundet Amimono toppen i et af de tidligere Bolig Liv ikke? Skal selv lige have hevet den ud og sat i mappe.
    Forsat god aften Dorte

  • Reply Hanne 19/06/2008 at 20:02

    Rigtig god fornøjelse til jer begge to 🙂

  • Reply Anne 21/06/2008 at 10:41

    Regn er dejligt, Liselotte, på rette tid og rette sted, og i tilpassede mængder.
    Et par dage mere, så må sommeren gerne komme tilbage for fuld skrue…

    Jeg har købt den i en “livsstilbutik” i Herning, Dorte, men har også set den andre steder, i mange forskellige størrelser, den er så smuk og jeg drikker mange kopper te af den.
    Og jo tak, jeg har set toppen, den kunne godt friste…

    Tak her på baghånd, Hanne…

  • Leave a Reply to Hanne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.