Lækkerier, Mad, Opskrifter

HAKUNA MATATA…

27/05/2008

Fyld…

Mango karry…

Afrikanske deller…

Aftensmaden i dag er med afrikansk inspiration, og så lige et drys af dit og et skvæt af dat, mad på min måde, en livret, i alle tilfælde for nogle af os.

Hakket okse rørt med løg, mango chutney, karry, abrikos og mandel og så bagt i ovnen med æggemasse på.

Ris og en enkel grøn salat af blade vendt i citronolie og så med lidt flagesalt på, Hakuna Matata – ingen bekymringer…

Til os 4 bruger jeg:

2 hakkede rødløg

3 fed knust hvidløg

1 barnenæve grofthakkede mandler

Lidt god olie

400 g. øko-okse

3 spsk. rasp

1 æg

2 spsk. stærk mango chutney

1 spsk. karry

Revet skal af 1/2 citron

1 barnenæve semi-dried abrikoser i små tern

Salt og peber

Løg, hvidløg og mandler sauteres i olien, gerne længe ved svag varme, og afkøles derefter let.

Oksekødet røres med resten af ingredienserne, og når løg-blandingen ikke mere er rygende varm, røres den også i.

Kødet lægges i et ildfast fad, enten i klumper som store frikadeller, eller også formet som et lidt fladt brød.

Der stikkes et lille stykke laurbærblad i hver delle, og til slut hældes en æggemasse, lavet af 4 æg og 3 dl. mælk, ud over.

Ind i ovnen, bage bage i ca. 3 kvarter ved 175 grader.

Risene sættes over, salaten vendes, avisen findes frem, fødderne lægges op, og imens de afrikanske deller bager, nydes livet.

Hakuna Matata – ingen bekymringer, heller ikke om at manden i huset ikke er vild med abrikoser, han kan smøre sig en pølsemad…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Astrid 27/05/2008 at 20:03

    Nej, hvor ser det altså godt ud! Jeg må pudse min bedre halvdel på din blog, for det er altså ham, der kan det der med mad her i huset! Lækkert, lækkert! 😉

  • Reply Lotte 27/05/2008 at 20:29

    TAK!!!
    Nu ved jeg, hvad vi skal have at spise på torsdag 🙂
    Dejlig med inspiration til eksotisk mad, der ikke tager en hel dag at lave.

  • Reply Anne 28/05/2008 at 06:55

    Jamen så må han jo ind og kigge, og se om det er noget, han gider at lave, Astrid 🙂

    Velbekom, Lotte 🙂

  • Reply kagekonen 28/05/2008 at 07:45

    wau… no worries, det er lige sådan en opskrift jeg har gået og manglet, og jeg vidste det slet ikke 😉 Nøj, hvor ser det lækkert ud, det må prøves.

  • Reply Jonna 28/05/2008 at 16:21

    Du kan det med at lave mad så man bliver sulten bare af at se på billederne.

  • Reply Kate 28/05/2008 at 17:39

    Hej Anne

    Vil du dele opskriften på din Mandeldrøm… jeg ville så gerne smage.

    Go´ fyraften til dig og dine
    Kate

  • Reply Karin 28/05/2008 at 21:59

    Sikke lækkert det ser ud. Dine opskrifter står simpelthen i kø her hos mig. Vi har ikke haft anledning til så mange farsretter, selvom det i grunden er det vi er gladest for, men når de igen kommer på programmet, så er det dine seneste opskrifter vi kaster os forventningsfulde over. Tak for inspirationen!

  • Reply Anne 29/05/2008 at 13:56

    Det er så herligt, Kagekone, når man opdager noget, som man slet ikke vidste, at man manglede…

    Duften plejer også at være god, Jonna 🙂

    Velbekomme, Karin, og god fornøjelse med det…

  • Reply Elisabeth 29/05/2008 at 17:49

    Ah, tusen takk for spennende og velsmakende oppskrift! Den er prøvet idag, og falt i god smak hos både mann og barn. Blir ikke siste gang hos oss.
    Don’t worry, be happy!

    Mvh Elisabeth

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.