Lidt af hvert, Pigerne

FRØKEN RAP…

07/04/2008

Laura 8 år…
Laura har altid været lidt frisk i replikken, lynhurtigt kan hun fanget et ord i luften og sende det tilbage med et kærligt svirp.

I trygge rammer optræder hun gerne på slap line og flasher de store fortænder i et kæmpe grin, hun er fræk som en slagterhund og har et sprog som en garvet søulk, og det meste af tiden morer vi os kosteligt over hendes fornemmelse for sproglige tvist…

En af de ting, der er fulgt med mit arbejde på pigernes skole, er en efterhånden nærmest daglige breefing på lærerværelset om hendes bemærkninger, og heldigvis ledsages fortællingerne altid af kærlige smil og varme.

I dag havde der været nogle utilfredshed i hjemkundskab, de havde snakket om, hvad de skulle lave den sidste gang, hvor der gerne måtte skrues lidt op for det skrabede budget.

Læreren havde foreslået ristaffel, men det var der nogle af klassens tøzer ( og ja, det er med vilje at det her er skrevet med z, for det er sådan nogle af slagsen), der absolut ikke havde lyst til.

“Hmpf, zkal vi zå zidde og æde peanutz eller hva’?! Vi nægter zimpelthen at ta’ noget af alt det andet underlige der!”

Deres brokkeri blev efter en tid for meget for Laura Rapand, og hun vendte sig om mod dem og afleverede denne lille hilsen:

“I har måske mere lyst til hvidt brød med brun-creme og hårextentions?”

Hvis hun samler en omgang verbale øretæver op, så er hun vist selv ude om det, den knallert…

You Might Also Like

15 Kommentarer

  • Reply Hanne 07/04/2008 at 17:11

    Den var lige i øjet Laura, bare sæt dem på plads 🙂

  • Reply valdemarsro.dk 07/04/2008 at 17:23

    Ha ha, det var da den skønneste kommentar! Hun er da sej 🙂

  • Reply Louise 07/04/2008 at 17:29

    hahaha det var absolut fortjent:-)

  • Reply Liselotte 07/04/2008 at 17:49

    Jeg vil vædde på, at jeg ved, hvor hun har det fra 😉

  • Reply Anne 07/04/2008 at 17:51

    Hun gør et ihærdigt forsøg, Hanne 🙂

    Sej, men også fræk som en slagterhund 😉

    Det bedste er, Louise, at det indtil nu ikke er blevet taget fortrydeligt op af de andre, de kan godt se, at hun ofte rammer hovedet på sømmet…

    Hva’ mener du, Liselotte????
    Du må så absolut tænke på Torben her 😉

  • Reply Susanne i Silkeborg 07/04/2008 at 17:58

    Selvfølgelig er det Torben :o) Jeg kan huske at han hurtigt lærte at sætte en god spurt ind, når han var i byen i hans unge dage….
    Hmmm, men det ku’ jo også være fra moren :o)
    Tak for sidst
    Kh
    Susanne

  • Reply Bambi72 07/04/2008 at 18:28

    He he dejligt med en pige med ben i næsen 😀

  • Reply Helle K. 07/04/2008 at 18:31

    Det er sådan en kommentar, man altid gerne ville ha’ sagt – bagefter. Så det er lækkert, at hun er så hurtig – nu har jeg jo aldrig mødt hverken mo’ren eller fa’ren, men jeg har da en anelse om, hvor den der hurtige replik kommer fra 😉

  • Reply Lupo 07/04/2008 at 18:41

    Er du fræk som en slagterhund og har charmen i behold, kan du få fat i hvem som helst – og beholde dem.
    (Citat: Mads “Blærerøv” Christensen)

    Hold øje med Laura. Hun skal nok blive til noget 😉

  • Reply Tora 07/04/2008 at 19:44

    Hun er rå, heia Laura!

  • Reply Sophie 07/04/2008 at 19:51

    VERDENS SEJESTE STORE LILLESØSTER…. Man kan ik lade være med at elske hende for hendes kommetarer…

  • Reply kagekonen 07/04/2008 at 19:54

    den kommentar er simpelthen for skøn, og hvor må det være herligt at få sådanne guldkorn dagligt 😉

  • Reply Liselotte 07/04/2008 at 21:04

    Som om… 😉

  • Reply Anne 08/04/2008 at 15:03

    Det er helt sikkert fra din lillebror, Susanne 😉

    Der er meget mere ben der, end der umiddelbart skulle kunne være i sådan en lille opstopper, Bambi!

    Nu arbejder jeg jo sammen med Lauras lærere, Helle, og de er altså ikke hoppet på den der med at det er arv fra hendes far 😉

    Det er lige sådan hun er, Lupo, citatet er spot on!

    Rå OG fræk, Tora 🙂

    Med eller uden kommentarer, så elsker vi hende, Sophie, og jer andre to 🙂

    Det er faktisk ret hyggeligt, Kagekone, sådan at få små anekdoter dagen igennem…

    Så så, Liselotte 😉

  • Reply Sofie 08/04/2008 at 23:17

    Kommentaren er go’ og lige i øjet!
    Med mit (lidt mere end) halvstøvede danske blev den hurtige oversættelse af brun-creme til nutella (!?) og jeg kan kunne altså ikke lige gennemskue hvordan de hårextensions kom ind i billedet..
    Men det jeg ville sige… billedet!! Det er jeg helt vild med glimtet i øjene og “smilet” – det kan man vist ikke undgå at falde for!

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.