Skoleliv

NATUR-TEKNIK MED PRAKSIS PÅ…

27/02/2008

Af med knoppen…
Ikke alle børn var lige klar til at deltage i dagens udfoldelser i Natur-Teknik-timerne, et par enkelte var nærmest lettere paniske og mente, at deres “nerver stod på højkant“, luftede endda tanken om, at de godt kunne ske at besvime.

Så galt gik det dog ikke, da vi svingede økserne, alle blev stående oprejste, omend lidt blegenæbbede, og af kom hovederne på hønsene og ud kom alle de indvolde, der så skulle studeres nærmere…

Mange endte dog med at være meget optagede af at kortlægge en hønes indre, og de der absolut ikke kunne klare mosten, de stod i bålhuset sammen med mig og snittede grønt til den gode hønsekødssuppe, der skulle simre over åben ild.

Simreriet blev ikke til meget, for den hårde blæst åd vores bål i løbet af ingen tid, og vi måtte opgi’ at blive ved med at fodre ilden, det gik simpelthen for stærkt, og vi kunne ikke holde gryden i kog.

Så det endte med, at hele molevitten blev slæbt indenfor til de afsluttende øvelser, og vi alligevel kunne slutte dagen med en varmende skål suppe lavet af de friskeste råvarer…

Hønsegrønt…

Hønsekød…

You Might Also Like

16 Kommentarer

  • Reply Kari 27/02/2008 at 15:27

    Den var min datter også på for et par år siden. Hun tog det i stiv arm og var også vældig tilfreds med suppen senere. Men der var vist et par piger der græd og ikke spiste noget 🙂

  • Reply Helle K. 27/02/2008 at 15:36

    Hvis jeg skulle hugge hovedet af min mad, så blev jeg vegetar 🙂 Ikke for det – jeg er fra landet og har set masser af grise og høns miste hovedet, men have fat i den lange ende, det har jeg ikke lyst til – så hellere fjerne indvoldene.
    Jeg husker på HH, at vi så en film fra et slagteri, der var også fllere piger som gylpede, smågræd og lavede en værre balllade…

  • Reply Lise 27/02/2008 at 16:12

    Gisp! Du er one tough cookie, Anne. Sikke et billede lige midt i eftermiddagsteen! Jeg ville bestemt blive vegetar, hvis jeg selv skulle ombringe min mad! Jeg er glad for der er nogen, der gør det for mig, for det smager jo godt nok…Og ja, jeg synes det er godt at nogen (andre) lærer ungerne hvor maden kommer fra. Min 3-årige brillerede til gårdmarked: “Vores mælk kommer ikke fra sådan en ko, den kommer fra Føtex”. Pinligt!

  • Reply Tina Poulsen 27/02/2008 at 16:17

    Hahahaha det har da været en oplevelse mange af dem sent vil glemme :):) Alletiders! Det godt at se hvor maden kommer fra nogen gange 🙂
    (må også lige klukke af grin over Lise’s søn 😉 Jamen det er jo børn af idag)

  • Reply Liselotte 27/02/2008 at 16:17

    Sikke en oplevelse for de unger. Herligt!

    Jeg er sikker på, at suppen har smagt vidunderligt 🙂

  • Reply Helle K. 27/02/2008 at 16:38

    PS: Jeg kan også godt li’ titlen på billedet 😉

  • Reply Bodil L 27/02/2008 at 17:05

    Det er da noget af en oplevelse de unger har haft i dag. Madlavning fra ” grunden “. det er rigtig godt de lærer det. Vi bliver jo mere og mere fremmedgjorte i.f.t. vores mad. Men skal jeg være helt ærlig så kunne jeg ikke have gjort det 😉

  • Reply Ulla 27/02/2008 at 17:38

    Ren Søren Ryge og genial ide, børn (og voksner) har brug for at vide, hvor maden kommer fra… og det er altså ikke køledisken i Føtex 😉
    Den slags billeder generer overhovedet ikke mig, jeg spiser stadig andesteg med stor vellyst, selv om jeg har plukket ænder til at fylde adskillige dyner.

  • Reply svit 27/02/2008 at 17:54

    Så godt gået! Hvor er jeg da glad for, at der er nogle, der tager det fag alvorligt 🙂
    For snart mange år siden prøvede nogle drenge i børnehaven at se, om hønsene kunne svømme. Det kunne de ikke – og stor var forargelsen, da lederen egenhåndigt gik ud og huggede hovederne af de forkomne høns. Jeg kan egentlig ikke se, at hun kunne have gjort andet. Drengene, der forsøgte sig med hønsesvømmeri, kom i øvrigt fra fiskerfamilier – og der er man da også vant til at se sin mad “in natura”. Så den forargelse “smilte” vi lidt af herhjemme.

  • Reply Fríða 27/02/2008 at 18:13

    OMG!!!! hvad er det dog for noget I lærer jeres börn dernede?!?! puha, godt vi blev af med jer barbarer herfra! men spög til side, så tror jeg næppe mine teenagere ville tage med på sådan en udflugt, min pige synes såmænd det er barbarisk at fratage hönsene sine æg.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Charlotte Illum Larsen 27/02/2008 at 18:55

    Jeg ville godt ha været med som praktikant af en slags… mange hilsner fra Ærø

  • Reply Liselotte 28/02/2008 at 00:04

    Hjertelig tillykke med fødselsdagen, Anne – må din dag blive helt vidunderlig 🙂

  • Reply Charlotte Illum Larsen 28/02/2008 at 08:27

    Tillykke med fødselsdagen Anne – så er det da derfor at solen skinner så smukt over Ærø

  • Reply Lise 28/02/2008 at 09:13

    I dag er det Annes fødselsdag, hurra, hurra, hurra
    og gid hun må en suppe få
    af høne uden hoved på
    og dejlig chokolaaade med kager til

    til lykke med dagen!

  • Reply Anne 28/02/2008 at 10:00

    Ja der er mange måder at opleve høner uden hoveder på, nogen af os synes det er en okay og faktisk ret naturlig ting, og andre gyser vildt ved tanken.

    Jeg synes, at Lises søns bemærkning siger alt om, hvorfor det er på sin plads, at børnene vises vejen fra jord til bord 🙂

    Og Frida, det var en ikke udflugt man sådan kunne vælge til eller fra dette her, det var i skoletiden og altså planlagt undervisning.
    Ingen besvimede eller græd, og kun et par stykker døde af det, og det var jo hønsene 😉

    Tak for fødselsdagshilsnerne, de er hyggelige og tak til Lise for den fede sang, jeg har endda fået en gryde til at koge suppen i 🙂

  • Reply prunila 28/02/2008 at 23:36

    Happily I don’t eat meet! I was surprised of the picture : O

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.