Strik

LILLE OG LILLA…

09/01/2008

Lilla og lille…
Der nørkles videre på den lille trøje fra i går, der mangler et enkelt ærme, før den kan monteres og vaskes, men den tegner godt, synes jeg.

Når den er færdig, så er jeg nødt til at prøve den grønne model én gang til, for jeg vil lave en, der er helt i orden, med nok retriller og knaphullerne på rette sted.

Og så har svigermor været på knappe-handel for mig, det lyder som om, at hun har ryddet hylderne hos Fjølner, der holder ophørsudsalgs med 70 % rabat, så der bliver nok fint at vælge imellem, når jeg når til den del af udfoldelserne…

Lilla og lille…

You Might Also Like

15 Kommentarer

  • Reply Hanne 09/01/2008 at 16:16

    Åh, den er sød, den lille rødbede der. Jeg håber din svigermor har købt perlemorsknappeblomster i samme farve 🙂

  • Reply Ulla 09/01/2008 at 17:02

    Den ser lige så skøn ud som de andre projekter du har haft gang i de sidste par dage 🙂
    Dit babytæppe er også bare så fint, dejligt du vil dele opskriften.

  • Reply Marie-Louise 09/01/2008 at 17:08

    Den er bare rigtig sød den trøje…Hvad, lukker Fjølner? Det er nogle af mine forældres venner og det der havde jeg ikke lige hørt!!

  • Reply Hanne 09/01/2008 at 17:28

    Det er en meget fin trøje du har lavet. Mon du lægger opskriften ud på din side ??????

  • Reply Bodil Lyhne 09/01/2008 at 18:40

    Hvor er de dog søde, dine små trøjer. Jeg får meget lyst til at strikke til det nye barnebarn vi venter.
    Tak for dine opskrifter på siden, som har givet mig lyst til at strikke igen 🙂 woodland kører. tørklædet skrider frem. Skøønt at strikke igen. Nyder din dejlige og inspirerende side og kigger ind når det er muligt. Kh. Bodil

  • Reply Hanne 09/01/2008 at 18:46

    Hej igen Anne….Jeg kan se at der er flere Hanne`r herinde, så måske man skulle skrive sit efternavn også???

  • Reply Anne 09/01/2008 at 19:59

    Der var nogle i perlemor, Hanne, blomsteragtige, og jeg satser på at de passer i farven, når dagslysten afslører rette kulør…

    Babyprojekterne har været så hyggelige, Ulla, jeg har nydt dem, også tæppet, særligt nu hvor det er færdigt 😉

    Fjølner lukker, Marie-Louise, de har haft ophørsalg længe, og der er temmeligt kedeligt på hylderne efterhånden.
    Der er skrækkeligt at tænke at der ikke længere vil være stofforretning i midtbyen…

    Tak, Hanne, men nej, der kommer ingen opskrift, for jeg har ikke skrevet noget ned, det er hyggeligere for mig bare at strikke der ud a’, og hyggeligt skal det jo være.
    Men du er mere end velkommen til at kigge og klone alt det du orker 🙂

    Velbekomme, Bodil, og hvor er det dejligt at mine strikkerier kan få dig til at gå i gang igen, det er jeg rigtig glad for.

    Jeg ved jo godt, hvadfor en Hanne du er, for jeg kan se din mailadresse, men måske er det fint med en ekstra lille signatur, så også andre har styr på, hvem der mener hvad 😉

  • Reply Anne( den tredie,fjerde eller hvad nr. det nu ka bli´) 10/01/2008 at 08:02

    tja, hvad med Hanne den anden? fniiis
    fin lilla trøje Anne
    Godt du laver den grønne om….når du nu ikke var tilfreds med udfaldet…havde du ikke selv påpejet afvigelserne, havde vi såmen nok ikke opdaget det, men man ser det jo selv…ikke? 🙂

  • Reply Hanne (som har købt garn igen) 10/01/2008 at 11:08

    -eller søde Hanne 🙂

  • Reply Anne 10/01/2008 at 12:10

    Jeg kan blive så irriteret, Anne, når skidtet ikke er i orden, og der er ikke andet at gøre, end at kaste sig ud i en ny omgang.

    Søde Hanne, hmmm, husker jeg mon så at det er dig 😉

  • Reply tanterne, Charlotte 10/01/2008 at 12:31

    Den lilla er også blevet en lækker lille sag, selv om jeg faktisk syntes den grønne er uovertruffen, men jeg kunne nu heller ikke se ‘fejlene’ på den.

    Og så undres jeg sammen med Marie-Louise. Fjølner kan da ikke lukke. I en by som Viborg skal der da være et sted hvor man kan købe stof….?

  • Reply Anne 10/01/2008 at 13:46

    Den grønne var/er skøn, Charlotte, den farve skal der vist købes mere af til lageret!

    Det er Fjølner i Silkeborg, der lukker, og jeg har det da også sådan, at det er surt, at der ikke længere er en stofforretning i midtbyen, nu skal man helt ud i industrikvarteret, hvor der ligger en ikke særligt inspirerende en af slagsen, og det er altså heller ikke særligt let at komme derud, hvis man har taget toget ind til byen…

  • Reply Johanna 10/01/2008 at 14:55

    Du er godt nok kreativ med dine stikkerier. Det er en virkelig sød babybluse du har lavet her, og i en lækker farve 🙂

  • Reply Johanna 10/01/2008 at 14:55

    Altså ikke at du sTikker så meget.. ups.. stRikkerier, selvfølgelig.

  • Reply Anne 10/01/2008 at 17:19

    Jeg vil helst ikke stikke nogen, Johanna, og da slet ikke små uskyldige børn 😉
    Jeg er også selv ret vild med blusen, den har samme farve som rå reven rødbede med græsk yoghurt i 🙂

  • Leave a Reply to Johanna Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.