For hjerte og sjæl, Jul, Krea, Oplevelser

TRADITIONERNES TID…

24/11/2007

Invitationer…

Vi nærmer os, gør vi, december er lige om hjørnet, og for mange er det vel den måned, der er mest traditions-rig, sådan er det også her hos os.

Bevares, der er jo også påskedagenes æggetrilleri, sommerens bær-pluknings-tur, hekse-te ved midsommer, hver måned har i virkeligheden en “vi-plejer-jo”, men ingen anden tid på året er så fuld af traditioner, som december…

Vi har lige siddet og klistret invitationerne til årets julestue, som vi skal holde for 5. gang her i Engesvang, så kan man vel godt tillade sig at kalde det en tradition, og jeg kan mærke, at jeg bliver helt smilende ved tanken om den gode lørdag, som jeg snart skal tilbringe i bedste selskab.

Det plejer at være den sidste lørdag i november, men andre arrangementer har sneget sig ind, og vi har måtte flytte hurlumhej’et til d.8., men alle deltagere er “advaret” i god tid, og det ser ud, som om at vi, på trods af den ændrede dag, kan sige “same procedure as last year”…

Invitationer…

Torben er nærmest lykkelig over den flytning, for han plejer at være til julefrokost dagen før, og har været lidt tynget af, at han har skullet pleje sine tømmermænd midt i et jule-klippe-klistre-kvindesnak-kagle-grine-orgie!

Måske skulle han bare ha’ holdt sin mund, da han sidste år opdagede, at jeg havde skrevet d.24.12. på min kladde til invitationen, så havde han da haft fred til at afruse…

Forplejnings-forpligtigelserne er fordelt mellem alle deltagerne, så nu skal jeg bare bruge min energi på at udtænke vores bidrag til den kreative del af dagen.

Jeg kan sikkert hente inspiration i min Flickr-julegruppe eller i et af de (alt for) mange jule-magasiner, jeg allerede har slæbt til huse.

Og så skal jeg selvfølgelig også en tur omkring Panduro og Søstrene Greene, de er altid leverings-dygtige i et eller andet jule-tjums, der kan bygges videre på.

Vi glæder os, alle sammen, og hvis nogen får lyst til at teste, om det nu virkeligt også er så hyggeligt, så skrev jeg sidste år en “julestue-manual”, den ligger lige her

img_7398.jpg

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Ulla V. 24/11/2007 at 14:39

    Sikke en hyggelig idé – jeg kan lige se scenariet for mig.
    Vi gør lidt det samme bare i forbindelse med fældning og hentning af juletræ. Det er bestemt det hele værd…
    P.S jeg har lige til føjet et “V” bag Ulla, for vi er vist flere med det navn!

  • Reply Dorte Nielsen 24/11/2007 at 14:45

    Det er en hyggelig tradition. Overvejer om den ikke skulle afprøves her i Køge om et par år, når ungerne er mere sikre med en saks.
    God dag til jer i Engesvang.
    Dorte :o)

  • Reply malle 25/11/2007 at 00:43

    jeg holder altid vores årlige juletam tam med klip, klister, gløgg og æbleskiver den første weekend i december……så det er allerede næste lørdag. jeg er i fuld gang med at forberede. det er bare så hyggeligt og en god tradition, der altid er dejligt at se frem til.

    malle

    ps….
    har jeg fortalt dig, at søren og marianne skal have tvilllinge drenge.

  • Reply Britt 25/11/2007 at 12:50

    Wow!
    Ja, det var min første tanke…Jeg faldt over din blog, da jeg sad og søgte efter en procedure på at åbne min nyanskaffelse: En pinjekogle. Men i stedet for at finde det, gik det, som det så ofte gør på Nettet: Jeg faldt i stedet over noget meget mere interessant, nemlig sætningen “Citronkage med pinjekerner og lavendelflødeskum” fra din blog. I et forsøg på at finde opskriften, har jeg læst en del andet på din blog, og jeg må bare sige, at min anden, tredje og fjerde tanke også er: “WOW!”
    Sikke da et kvindemenneske, der her folder sig ud. Humor, kreativitet, klippe-klistre, bage, strikke, god smag, glimt i øjet og selvironi. Hvordan har du fået tid til alt dette?

    Jeg vil være som dig! ;o)
    God vind – Britt.

  • Reply Lena 25/11/2007 at 15:51

    Åh så koselige invitasjoner og for en flott tradisjon! Jeg er sikker på at dere får det kjempekoselig:-) Ha en fortsat fin søndag!

  • Reply Anne 25/11/2007 at 16:17

    Det er så hyggeligt, Ulla, ingen vil undvære, heller ikke selv om de største af børnene efterhånden er noget teenage-ramte 😉

    Vi har også små-poder med her, Dorthe, de kan altid få lang tid til at gå med at putte en masse tape på et lille stykke pap!

    Hyggeligt med en (måske) dansk tradition i Californien, Malle, ha’ en dejlig dag, når i når dertil.
    Du havde fortalt det med tvillingerne, men ikke at det var drenge, det er så dejligt for dem, at de fandt sammen 🙂

    Velkommen Britt, den opskrift der førte dig herhen, er slet ikke en af mine, men fra en af “salat”-bøgerne:
    http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/?p=714
    Men jeg er da glad for, at du kunne li’ hvad du fandt her, det er altid dejligt, når nogen giver den slags positive tilbagemeldinger, så tak…

    Vi får det hyggeligt, Lena, det ved jeg, og når dagen er omme, så skal der komme billeder af folks kreative indslag!
    Også god søndag til dig herfra…

  • Reply Bettina 25/11/2007 at 17:03

    Hej Anne
    Oh, den tradition, I har der, er så hyggelig!
    Sig til, hvis du får brug for en skabelon eller en projektidé!
    Selvom min blog er aldeles forsømt, kører produktionen på fuld tryk.
    Jeg har endda allerede fotograferet til næste jul; sygt men sandt!
    Mange hilsner
    Bettina

  • Reply Anne 26/11/2007 at 21:45

    Åhhhh, Bettina, der var du jo, velkommen tilbage 🙂
    Jeg havde faktisk lige forleden været omkring din blog, og sagt til Torben, at jeg måtte ha’ skrevet til dig, og hørt om livet stadig var godt, det var så længe siden!

    Vi tager med kys-hånd imod ting og sager fra dig, det har vi jo før haft vældig succes med!

    Igen – dejligt at “se” dig, Bettina…

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » GISP… 06/12/2007 at 17:35

    […] dage til der er julestue her på adressen, og jeg har ikke fået fundet på noget at bidrage […]

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.