Strik

JEG HAR MYRDET EN FISKER…

11/10/2007

Død fisker…

I foråret strikkede jeg rib i ugevis, 5 ret 5 vrang, Torben skulle ha’ sig en Fiskertrøje, og en tid gik det faktisk ganske hæderligt med at komme der op ad på bullen, helt op til ærmegabene nåede jeg og fik også klaret det første ærme.

Men nu er Fiskeren død, trævlet op med hård hånd og koldt hjerte, jeg blev mere og mere lunken over det smalle look ribben gav, det var lige i overkanten slim-fit, også selvom manden min bare er en lille tynd ting…

Jeg prøver med en Cobblestone i stedet, og indtil videre ser det lovende ud. Den er pakket i den svenske strikketaske, og ved siden af den ligger bare småprojekter, der ikke kan tage alt for megen opmærksomhed.

Han fortjener sin lune sweater, ham Torben, og gav grønt lys for transformeringen fra ribbet fisker til retrillet newyorker style, og jeg prøver at overbevise mig selv om, at Cobblestone er bedre at strikke, og at min ulyst til fiskeren kun gjaldt mønsteret og ikke den urolige garnkombination.

Inderst inde ved jeg godt, at jeg slet slet ikke er til sådan et mix, men nu bliver det sådan, og manden er udemærket tilfreds, vil vist bare gerne ha’ den sweater!

Hvis du ikke før har gæstet Cobblestones designer, Jared, så gør det lige, han kan noget med uld og pinde, og så sandelig også med et kamera…

Cobblestone-start…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply fisker & fernández 11/10/2007 at 11:44

    Jeg fik lige et traume et kort oejeblik over fiskermordet. Jeg troede lige du havde mistet besindelsen mod en af mine slaegtninge, men naar det nu bare drejer sig om en troeje, som alligevel ikke havde det i sig, goer det ikke noget 😉

  • Reply Susanne i Silkeborg 11/10/2007 at 12:16

    Albert fra Design-club er nu heller ikke så tosset…. det er ihvertefald 1. gang jeg ærger mig over at være “mandefri” :o) Hvis ikke vi snakkes ved inden: rigtig god tur til det svenske og nyd ferien i fulde drag. Kh Susanne

  • Reply Anne 11/10/2007 at 12:35

    Det var godt, at det kun varede et lille øjeblik, det traume 😉
    Jeg er egentlig et fredeligt menneske, der sjældent myrder noget andet en myg og dræbersnegle…

    Altså ham Albert, jeg tror han er en Wilfert, og han er også ganske lækker. Amanda har en på ønskesedlen, du har selv haft brunt Lucca med hjem til ham, Susanne.
    Tak for ønskerne om en god ferie, jeg tør næsten sige, at den er i hjemme 🙂
    I må også ha’ det så dejligt herhjemme, mon ikke du skal ud til en lille strikketing eller to…

  • Reply anne(den anden af slagsen) 11/10/2007 at 12:53

    Den ser skøn ud den Cobblestone, kan godt forstå dit skift.

    Min mand sukker også efter trøje fra konens hånd, jeg har bare beordret ham med en tur på garnindkøb og så er det som om hans lyst daler lidt.

    Glæder mig til at se din færdige husbonetrøje…..

  • Reply Lea 11/10/2007 at 13:03

    Fed model, du der har fundet! Det er også bedre, bare at pille op, såsnart man ikke rigtig synes, det fungerer, end at strikke videre på noget, man bliver mere og mere lunken overfor….ingen grund til at spilde mere energi på det end højst nødvendigt.
    Og go’ ferie til dig og hele familien!! 🙂

  • Reply Susanne i Silkeborg 11/10/2007 at 14:00

    Nej, ham Albert (også) er en design-club… men kan ikke finde et link til ham lige nu….Jo her har de den : http://www.pinnsvindesign.no/GarnpakkerHoved.htm
    Kh
    Susanne

  • Reply Tone H 11/10/2007 at 15:35

    Jeg har hatt mitt øye på Cobblestone, men jeg var altfor sent ute med å kjøpe bladet. Nå er det utsolgt dessverre.

    Jeg hadde lyst til å strikke den både til min mann (i en mosegrønn-tweed farge) og til min sønn i en blå-tweed farge. Her er en blogger som har laget den til sin sønn og det syntes jeg ble riktig bra: http://a-friend-to-knit-with.blogspot.com/2007/10/first-down.html

    God tur til Sverige og nyt dagene og hverandre!

  • Reply Birgitte 11/10/2007 at 15:45

    Jeg er heller ikke så god til den slags garnmix, men jeg må sige at det ser lovende ud! Glæder mig til at se resultatet.

  • Reply Julie 11/10/2007 at 16:46

    Sikke dog en delikat webside, du henviser til, min puls falder drastisk bare ved at se på hans billeder! Den er straks “subbet” 😉
    God tur,
    KH Julie

  • Reply Anne 11/10/2007 at 17:18

    Okay, Susanne, jeg bøjer mig, det var også en Alfred, er den set med lange ærmer??

    Jeg bliver mere og mere vild med modellen, og efter Tone var så sød at linke til en i junior-størrelse, så ved jeg lige hvad for en trøje Amanda skal ha’ af det mørkebrune Lucca, der står her og venter på bedre tider.

    Det er da en effektiv måde at stoppe hans plageri på, Anne, så får du også bedre tid til at strikke til dig selv 😉

    Vi lukker øjnene for garnmixet, Birgitte, og sætter alle vores håb i modellen, ikk’!?

    Ja, Julia, han er en super cool fyr, ham Jared, næsten for god til at være sand…

  • Reply Deborah 12/10/2007 at 08:15

    Jeg kan ikke siges at have meget strikkeforstand, men jeg kan da se, hvad jeg synes er pænt. Og den nye model er rigtig flot synes jeg!

  • Reply birgitte 31/10/2007 at 08:02

    Kære Anne.

    Mon du ved, hvor jeg kan få fat i mønstret. Jeg ser jo, at bladet er udsolgt. Din trøje er meget flot.
    Læste lige til morgen om din biotur til salg.
    I dag skal jeg på Slagteriskolen til rundvisning med samme slags børn som du arbejder med, så jeg forstå godt, hvad du skriver.
    En god dag til dig og dine
    Birgitte

  • Leave a Reply to Tone H Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.