Lidt af hvert

SKRUE-MARIE…

15/04/2007

Amanda kan høre en arbejdende skruemaskine på 100-vis af meters afstand, og holder man ikke godt fast, så river hun den ud af hånden på én, og skruer alt hvad skrues kan.

I går sidste på dagen gik hun ombord i hængestols-stativet, Torben afgav frivilligt det elektriske værktøj og fortsatte selv med en ordentlig hammer.
Pigebarnet skruede og skruede, der skal mange mange skruer til at holde pindene sammen åbenbart, og jeg er imponeret over den styrke, der faktisk ligger i hendes spaghettiarme, det er hårdt at stå og arbejde med armene løftet på den måde…

I dag skal der tværstivere på, så vi kan vugge og gynge i stolene, uden at styrte ned, og så mangler vi bare en spand sort maling og 2 hængestole, så er vi klar til sommerhygge.

Der er købt 3 stedsegrønne kaprifolier og en enkelt New Dawn til at pakke stativet ind i.
Rosen kommer nu nok til at afløses af en anden mere kraftigt duftende slyngrose, når jeg finder sådan en, det var ikke spændende slyngroser planteskolen havde mest af i går.

Det bliver et godt hjørne dernede ved pigernes havehus, de vil nok få mange visitter af mor og far…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Sifka 15/04/2007 at 12:05

    Hængestolshygge er ultimativt herligt. Hvor er du heldig!

  • Reply Anne 15/04/2007 at 19:06

    Det bliver så fantastisk, Sifka 🙂

  • Reply anne (den anden af slagsen) 15/04/2007 at 20:15

    Jamen Anne, du skal da finde din nye rose her: http://www.rosenposten.dk/index2.asp

    mere enkelt kan det ikke gøre og kvaliteten er i orden.

    Skønt far-datter arbejde for ørigt og skønt med sådan en hængesofa i haven.

  • Reply Anne 15/04/2007 at 20:36

    Jeg kigger ofte hos Rosenposten, men har endnu aldrig købt noget derfra, det skal så nok være nu, kan jeg mærke!
    Var der en speciel slyngrose du tænkte på?

  • Reply anne (den anden af slagsen) 15/04/2007 at 23:08

    hvis du skal ha’ noget der dufter, så er Albatine vidunderlige.

    Aristide Briand er skøn fordi den remonter. det samme med Blossomtime

    Pompon de Paris clb der er en Kina rose, er smuk og elegant og har en vidunderlig farve

    Bleu Magenta fordi farven er så intens og unik

    og Erinnerung an Brod fordi den kun kan lykkes.

    Men jeg kunne blive ved, og det bære min have også præg af….

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.