Lidt af hvert

HUMØR-BOOSTER…

09/04/2007

5 feriedage med ondt i kadaveret, pigtråd i halsen og et overskud på størrelse med et speltkorn, det er fanden fløjte’me bare for meget!

Jeg daffer rundt i bløde varme gevandter, med uglet hår og dryptud, energien er gået i minus, det er ikke en måde at holde ferie på!

Men jeg prøver at lade være med at være alt for irriteret over det, for mavesur oven i syg, det bliver alligevel for meget.
Og så gør det det nu også lidt nemmere at holde ud, når jeg ved, at jeg om ikke ret længe, sådan cirka 4 uger, slentrer rundt i Lazice og omegn i 25 graders varme og sol.

Udsigten til sol, italiensk mad og masser af tid sammen med børn og mand, det er kan løfte humøret sådan en kold og skyet aprildag…

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply Anonymous 09/04/2007 at 13:24

    Synd at du lige skulle være syg i påskeferien, håber du snart er frisk igen. Det er noget flot garn du bruger på blusen i sidste indlæg, hvad er det for noget garn.
    mvh Sus

  • Reply Anne 09/04/2007 at 13:33

    Det håber jeg også, Sus, jeg er ikke ret god til at være syg 😉

    Garnet er Musket Soft fra Garnstudio, det findes vist i 4-5 forskellige gode farvesammensætninger.

  • Reply Sifka 09/04/2007 at 14:24

    Jeg kan godt forstå at du glæder dig til Italien. Jeg drømmer selv tit om at komme tilbage. En dag sker det!

    God bedring herfra.

  • Reply Mette 09/04/2007 at 14:25

    Det lyder som min vinterferie… God bedring. Denne ferie er vitaminter for mig! Lige nu dufter her af både kanelkage, jeres banankage og dejen til madpakkebollerne hæver. Jeg er klar til i morgen! k.h. Mette

  • Reply Lone i Marsken 09/04/2007 at 14:26

    Kære Anne – God tur til Lazise, der er dejligt. Vi har tilbragt 2 uger i træk der de sidste 2 år. der er rig mulighed for både at spise dejlig mad ude og at lave god italiensk mad selv.

  • Reply HANNE 09/04/2007 at 15:11

    ja og isen, den italienske is….
    Der er noget at glæde sig til.
    Dine hæklede blomster er da for lækre. Vil du hækle dem sammen, så der bliver lidt “net” omkring dem, eller syr du dem tæt?
    Der var mange fine damer i Prag med lækre hæklede og strikkede tørklæder. Jeg tænkte på dig hver gang jeg så et. Se nu at blive rask, det kan snart blive weekend igen.

  • Reply Anonymous 10/04/2007 at 11:18

    Hej Anne
    Lige et lille spørgsmål til et noget ældre indlæg. Den lille spidshue du lavede til Frederikke, hvordan lavede du snorene. Jeg har lavet en del spidshuer og djævlehuer og altid hæklet snore, men synes ikke de er så pæne som strikkede. Nogle snore ser ud som om man strikker dem runde, jeg har prøvet mange slags nu, håber der er nogle her der kan hjælpe.
    kh Mia

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.