Lidt af hvert

DE KOM, DE SVANG, OG LØB MED DET HELE…

17/03/2007

Dagen har stået i badminton’ens tegn, klubmesterskaber i hallen, far og mor har heppet og pigerne svinget ketcheren.

De er glade for at spille, træner trofast og koncentreret, og fik i dag belønningen for det, de snuppede, hvad der var at snuppe af medaljer, og sidder nu ret selvfede og tilfredse oppe i sofaen, og kan rigtig bekræfte hinanden i, at de altså er ret gode.
Det er fint nok, for de gør det med selvironi og smil i stemmen, og det er også okay at være glad for at vinde…

De vandt deres årganges double, og klarede det uden at hvæse ret meget af hinanden under kampene, en fjer i søsterhatten!

Finalen i single endte de med at skulle spille mod hinanden, så vi måtte lave et lille improviseret familiemøde inden kampen, hvor vi lige måtte frasige os ansvaret for opmuntrende tilråb og stillingtagen til uretfærdige kendelser og sådan.

Det var der forståelse for, og selvom Laura før kampen sagde, at hun ville la’ Amanda vinde for at slippe for surhed, så glemte hun det vist og skruede bissen på, og de spillede en lang, flot og meget ligeværdig kamp.

Lillesøster vandt meget knebent, husfreden og idyllen er intakt…

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Fríða 17/03/2007 at 17:22

    sikke en deeeejlig weekend I har haft indtil nu, håber den resterende bliver ligeså god, omend lidt roligere!
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Losarinas mor 17/03/2007 at 18:35

    Tillykke med pigerne! Hvor dejligt at de har noget sammen.
    Tænk at have en søster, det har jeg altid gerne ville ha..Og en storebror..Jeg har kun en lillebror..KH miri

  • Reply Nørkleriet 17/03/2007 at 19:06

    Seje tøser du har. Og tillykke med det hele til dem. Det er så dejligt når der er en sport de gider.

    Kender meget godt det der med at skulle være lidt påpasselig med hvad man siger til et par søstre der er så tæt på hinanden :-))))

    Fortsat god weekend til hele familien.

  • Reply Karen S 17/03/2007 at 23:53

    Tillykke til tøserne og godt klaret, at husfreden er intakt…. familiedyster plejer ellers at kunne ende “blodigt” (bare læs de islandske sagaer”).

    KH Karen S

  • Reply ella 18/03/2007 at 00:44

    Tillykke med pigerne – de er seje og udholdende begge to – og dygtige!

  • Reply Krebsinden 18/03/2007 at 08:44

    Tillykke til tøserne 🙂

  • Reply HANNE 18/03/2007 at 13:17

    Hej Anne
    Det lyder som om dine tøser er ret seje, men kan de næsten være andet, med de gener. Det er dejligt, når et par piger i den “sjove” alder kan være så fornuftige. Mine havde nok rykket hovederne af hinanden..måske!

  • Reply Anne 18/03/2007 at 13:28

    Jeg takker, på pigernes og egne vegne 🙂

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » 2 SLAGS METAL… 15/03/2008 at 22:45

    […] Sidste år var Laura også med til at slæbe metal hjem, men hun valgte at stå over i år, er rykket op i de stores rækker og skal lige finde sit fodfæste der, før hun kaster sig ud i de kampe, hvor man spiller om mere end bare æren. […]

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » PAS-DIG-SELV-MAD… 17/06/2008 at 17:06

    […] et lille dilemma er det nærmest, men dog ikke så slemt, som da de to yngste spillede badmintonfinale mod […]

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.