Lidt af hvert

SKIDTMADS…

25/01/2007

Laura er stadig syg, nu på 9. dag, med feber og en øm øm hals, der bare ikke vil komme sig.
Vi har fået den podet, ingen bakterier, så der skulle bare hvile og forkælelse til, sagde vores søde læge.

Det er synd for Laura, over en uge er længe at ligge syg, og hendes tålmodighed bliver sat på en hård prøve, men heldigvis underholder hun sig længe med tv og gamle videobånd.
Den ene bog efter den anden pløjes igennem, hun er en læsehest, så det ryger der også nogle timer med…

Jeg flexer lidt på jobbet, arbejder nogle timer, cykler hjem igen for så at troppe op til møder og andet senere på eftermiddag, det går okay, men er selvfølgelig ikke optimalt, hverken for arbejdsopgaver eller det syge barn.
Men i morgen er det fredag, jeg har fri og kan med god samvittighed bare være her hos Laura, måske gider hun endda at spille et spil med sin gamle mor.

Jeg skulle faktisk ha’ hængt ud sammen med Liselotte og Ella i Ålborg i morgen, snakket en masse og grinet en del, spist og strikket, og måske endda været et smut forbi Lange; sådan bliver det ikke, yngelpleje må komme før selvforkælelse.
Det er da en smule ærgerligt, men selvfølgelig bliver jeg her og madammerne er vel også at træffe en anden fredag…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Mette 25/01/2007 at 19:56

    God bedring!

  • Reply ella 25/01/2007 at 19:56

    Det trækker ud, skal jeg love for 🙁
    God bedring – og hils hende 🙂

    Træls at du ikke kommer, men intet er vigtigere end et sygt barns pasning.

    Vi vil glæde og til en anden fredag – der skal sættes lang tid af til alt det vi skal nå 🙂

  • Reply anne (altså en anden en af slagsen) 25/01/2007 at 20:13

    Åhhh det stakkel pus. God bedring. Så skal jeg ikke klage med 2 børn på 5. dagen og en mand på 1.

  • Reply Anne 25/01/2007 at 20:20

    Vi trykker tommel for, at hun snart er klar til at komme ud i samfundet igen!

    Og ja, Ella, vi skal sørme nå en masse, måske skulle jeg pakke en lille overnatningstaske 🙂

    Anne, du har al ret til at klage med en syg mand, hvis han da er den vanlige af slagsen 😉

  • Reply anne (altså en anden en af slagsen) 25/01/2007 at 20:27

    Han er hvis mere en vanlig. Han er mere syg end pigerne til sammen og de laver ikke andet en ofre sig i sengetøjet og klage og ha’ ondt – og nu også ham her. Jeg tror jeg rejser brot i en uges tid….

  • Reply Anne 25/01/2007 at 20:30

    Åh nej, stakkels dig, jeg kender lige typen!

  • Reply Liselotte 25/01/2007 at 22:54

    Anne, kommer tid, kommer råd…

    Det vigtigste er nu altså den unge dame, som ønskes god bedring 🙂

  • Reply Krebsinden 25/01/2007 at 23:37

    Rigtig god bedring med hende, jeg håber hun snart er frisk igen 🙂

  • Leave a Reply to Anne Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.