Det er helt i orden for mig at ta’ hul på en ny uge med en teater-tur, jeg kunne såmænd sagtens leve med, at det skete hver eneste uge, for sikke da en gruppe opløftede børn vi satte af hjemme på skolen.
Det var børn, der i den grad havde fået en ordentlig en på opleveren, og slet ikke var klar til at holde op med at snakke om forestillingen, det er godt vi har hele teater-tema hele ugen…
Vi har set Fyrværkerimesterens Datter på Århus Teater, et fantastisk stykke baseret på en af Philip Pullmanns bøger; det var en superflot opsætning med masser af seje effekter, der talte lige til den gruppe børn vi havde med.
Der var drama, humor, kærlighed, ildprøver og alt det andet, som et rigtigt eventyr rummer, der var gys og lidt gru, og masser af grin.
Og ingen behøver vel ret meget fantasi for at forestille sig, hvad der skete, da en sej muskuløs artist optrådte i virkelig stram hvid tricot; det er for klamt når man er 11-12 år, skulle jeg hilse at sige!
Mange af børnene havde aldrig været sådan rigtigt i teateret før, og det var så skønt at se deres øjne funkle om kap med alt det gyldne inde i den gamle sal; deres øjne afsøgte hver en krog, og der blev snakket og kigget en hel masse på alle udskæringerne.
I pausen blev der kigget ovenpå og nedenunder, rundt i alle krogene og bag alle døre, hvor ville jeg ønske, at vi kunne ha’ fået dem med bag scenen, men det er ikke let med 100 børn…
Philip Pullmann er en begavet fortæller, der elsker sit arbejde, og jeg elsker ham fordi han siger:
“Historier er det vigtigste i verden, uden historier ville vi slet ikke være mennesker!”
Og jeg elsker allermest at se børnenes øjne, når de oplever noget, der sætter gang i alle sanser og de indre historier; en dag som i dag er guld værd, særligt for de mange børn vi har, der nærmest aldrig oplever andet end for meget dårligt tv, og alt for mange timer ved computerskærmen…
Ingen kommentarer