Lidt af hvert

FRA CUPS TIL DECILITER…

13/09/2006

Jeg elsker kogebøger, jeg elsker at læse mad-blogs, jeg elsker at surfe derude på nettet og støve opskrifter op, som jeg enten ikke kender, eller måske har glemt.
Mange af mine kogebøger er købt hos Amazon, og derfor på engelsk med alt hvad det indebærer af “mærkelige” mål-enheder!

Jeg har deciliter-mål, der også viser cups, men altså ikke 1/6 cup, som var med i dagens bageopskrift, og når der så også blandes ounces ind i det, så må jeg hen og slå op et sted, for jeg kan aldrig huske det, når jeg står i det med fedtet dej op til albuerne…

I dag så jeg mig lun på et lækkert chokolade- og hasselnøddebrød hos Our Patisserie, jeg var nødt til at bage lige præcis dét, selv om det nu lignede vores gammelkendte cacaobrød fra en Karoline-bog, men her hos de bagende damer var der bare en lækker krymmel ovenpå, og den måtte prøves!
Opskriften blev oversat, og for en gangs skyld skrevet ned, for allerede mens jeg læste den igennem, kunne jeg “smage” at dette her ville blive en genganger.
Der blev æltet, hæves, smuldret, smurt og bagt, og nu er det spist, næsten!

Jeg må ha’ lavet mig en lille lamineret seddel til køkkenskuffen med mel, sukker og sådan omregnet fra cups til deciliter og gram, det ville være en nyttig ting at ha’…

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply Mette 13/09/2006 at 21:27

    Arla har vist en oversigt med mål til at printe ud og http://www.americana.dk – det er de sider, jeg har mine “oversættelser” fra. Den kage vil jeg gerne bage! Mums – send lige et stykke herover til aftenteen!

  • Reply Lise 13/09/2006 at 21:28

    Kære Anne

    Denne adresse skulle løse problemet:

    http://www.botanical.com/botanical/cvcookix.html så står det brugeren frit for at laminere, eller bare printe en ny, når den gamle bliver for fedtet.

    Mange hilsner
    Lise, trofast læser og testpilot af dine opskrifter

  • Reply Anne 13/09/2006 at 21:47

    Tak for det, De Damer, så skal der printes og lamineres, for jeg fedter altså, når jeg er i køkkenet 😉

    Mon jeg kan binde et stykke på en af de kæmpe måger nede på søen og så sende den i retning af Hillerød, Mette?
    Opskirften kommer i morgen, håber jeg, har spurgt damerne på Our Patisserie, om det var okay med en oversættelse på min blog, og det er det jo nok 🙂

  • Reply Mette 13/09/2006 at 22:01

    Jeg kigger allerede efter mågerne!

  • Reply Lene 13/09/2006 at 22:27

    Godt vi har dig til at oversætte opskrifter og mønstre 😉

  • Reply strikkeforsker 13/09/2006 at 22:50

    Anne, jeg har de samme problemer som dig. OBH sælger i Danmark en genial digital køkkenvægt, hvor du kan skifte mellem g og oz/lb.

    Google kan iøvrigt omregne mellem måleenheder. Søg “1/6 cup to l”
    Jeg har iøvrigt en mistanke om, at vandindholdet i US og DK smør er forskelligt, amerikansk mel indeholder en hel del mere gluten end dansk, US chokolade har mere sukker og mindre cacao og så kommer de f…. sukker i kokosmelet.

    Nå ja der er forskel på pint og gallon i USA og UK…

  • Reply Stina B 14/09/2006 at 08:04

    Nu når du får åbnet din søbredscafé, må du da absolut starte fra en ende af med opskrifterne fra den linkede blog, -det er da helt vildt så lækkert man kan få ting til at se ud på billeder. Tak for henvisningen, siden vil blive nøje gransket!

    Stina

  • Leave a Reply to Mette Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.