Lidt af hvert

UHYGGELIG HYGGE…

25/03/2006

Da Laura var 4-5 år, strikkede jeg en Ruziskabluse med spøgelser til hende, det var en yndlings og hun brugte den til ærmerne var noget for korte.
For nogle uger siden “mødte” hun den igen, da hun var med mig i Butik Mathilde i Viborg, og hun smilede ømt, da hun fik øje på den…

“Åh, mor, kan du huske spøgelsesblusen?? Sådan én kunne jeg godt tænke mig igen!!”

Okay, her står Frk.-11 år-på-tirsdag, hende, der helst svøber kroppen i tøj fra Diesel, Katvig, Molo og hva’ har vi ellers, og nu har nu så lyst til en børne-bluse??!!??
“Er du sikker?? Det er surt at lægge en masse arbejde i noget, du så måske alligevel ikke vil bruge” prøver moderen, der tvivler en anelse.

“Den er da for sej, mor, kom du bare i gang!!”

Jeg har i de forløbende uger spurgt flere gange, men ungen er sikker, det er endda et stort ønske, så i dag er der hentet garn, og helt ærligt, så glæder jeg mig til at strikke den!

Amanda HADER uld, så til hende blev det en raglan i krasse kulører, hun er ret praktisk anlagt, og ville bare ha’ noget “der sådan lige kan trækkes over hovedet”, og det kan en raglan med rund hals jo…

Til min fødselsdag fik jeg af Susanne en skøn bog med strikkede og hæklede dyr, i dag fandt jeg i et antikvariat “Elefanten der fik en lang snabel”, så nu er det bare lige det der med at få lært at hækle, måske er der én af alle mine strikke-hækle-ekspert-bekendte, der vil gi’ et lynkusus, hvis jeg møder op med en hjemmebagt kage til at styrke os på…

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply britt 25/03/2006 at 21:58

    Åhh, ja – spøgelsesblusen. Jeg var helt forgabt i både den og dødningehovedblusen – men lod sønnike vælge og han valgte dødningehovederne. Jeg kan se at du har fundet Tweed 300 frem – skøøøøøønt garn!
    Jeg kan i øvrigt godt se at den passer fremragende med Katvig-striber og andet af den slags.
    KH,
    Britt

  • Reply Strik-InLise 26/03/2006 at 01:44

    Anne jeg vil da gerne lære dig at hækle mod et stykke af din hjemmebagte kage, men så er du jo nød til at tage en tur over broen.
    Thi Hi
    KH Lise

  • Reply Mette G. 26/03/2006 at 02:26

    Hej Anne!

    Jeg vil da også gerne lære dig det. Jeg bor i Himmerland, så jeg kan sådan set være både tæt på dig og et godt stykke fra dig 😉

    Bare sig til.

    Hilsen
    Mette G.

  • Reply Mette 26/03/2006 at 09:31

    Den er for fed den spøgelsesbluse! Se bare at komme i gang! Jeg vil se mer’! Også gerne af de kradse striber. “Elefanten der fik en lang næse” har jeg hørt om, men jeg kender den ikke. Mit hæklede dyr har fået en krop. Det går langsomt, for nu skal jeg sy kroppen sammen med usynlige sting…. k.h. Mette

  • Reply Anonymous 27/03/2006 at 18:13

    Æv, jeg kan hvrken hækle eller strikke, men vil gerne have besøg af dig og en kage! Måske sammen med Mette fra Hillerød, som jeg også har talt om at drikke kaffe med?
    Mange hilsner

    Bettina / BAT /
    http://www.ruki-duki.blogspot.com

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » TREDIE GANG ER LYKKENS GANG… 05/09/2007 at 16:54

    […] Først strikkede moderen, hun gik død i mønsterstrik og snoede tråde, og spøgelserne kom til at ligge i kurven med de udstødte. […]

  • Reply Helle Lind 14/09/2012 at 17:03

    Hej .. Jeg kan se at du har bogen elefanten der fik en lang næse…Jeg hæklede aben Thorkild til min første fødte 1 1973.. Nu vil jeg gerne lave den til mit første barnebarn..Men har desværre ikke opskriften mere.. Kunne du hjælpe mig ???? Hilsen Helle

  • Leave a Reply to britt Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.