Lidt af hvert

DRIVER-LIV…

19/02/2006

3 dage med tempoet indstillet på slow, 3 dage med voldsom og fascinerende natur, Sønderho med smukke gamle huse, sand og klitter lige uden for vinduet, rumpen i vejret for at finde rav, jubel når det lykkes, lange lange gåture med tumlende hunde og børn; biltur på stranden, tempoet afhængigt af om det er mødre eller fædre, der er med på turen, bowling og svømmehal med bølger, gamle ugeblade med groteske historier og opskrifter, der må med hjem; middagslur på sofaen, Barneby på flimmeren, kortspil og MAD, både af den gode slags og så lige et par citronmåner…

Miniferiens bedste grin:
Da Torben og jeg konstaterede, at gæstgivernes elskede og meget søde Mille-kat, som de regnede med skulle føde dem et kuld killinger til sommer, havde et par velhængte “klunker”; katten har nu skiftet navn til Tøfting :-))

Vi har haft det skønt, men der er nu også et eller andet over at vende snuden hjemad, glæden ved at slå døren op til “hjemme” og lade sig synke ned i sin egen stol!!

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply Ella 20/02/2006 at 17:28

    Jeg er vild med Fanø, vi var der for nogle år siden for at fejre mandens runde fødselsdag.

    Vi fandt ikke rav, men var vilde med naturen og Sønderho. For mange år siden, var jeg på ferie i præstegården, og vi var på kroen, hvor jeg lærte at danse deres lokale dans – Sønderhoning.

    Skæg historie med Mille-katten 🙂

  • Reply Anne 20/02/2006 at 17:42

    Der var bare så meget rav i weekenden, mest bitte små krystaller, men Amanda fandt da et stykke på lillefinger-negl-størrelse, og var vældig stolt!
    Jeg kigger mere efter små smukke stykker drivtømmer og sjove sten, og lader de andre om at kigge efter rav.
    Jeg drømmer ind imellem om at ha’ sommerforretning på Fanø, sådan med lidt kunsthåndværk og lækre forkostretter, og så holde fri hele vinteren, men det er bare en af de drømme, der kun skal være drømme ;-))

  • Leave a Reply to Ella Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.