Lidt af hvert

ER DET GAS- OG VANDMESTEREN…

24/01/2006

Midt i kogningen af den hjemmegjorte tomatsuppe, vi skulle ha’ til aftensmad, begyndte gaskomfuret at sukke for til sidst at gå ud med et lille pfyyhhhh.
Vi har 2 gasflasker, én til komfuret og én til terrassevarmeren, problemet i dag var bare, at den der løb tør, faktisk allerede var taget fra terrassevarmeren!!

Og da jeg nu havde frekventeret islaget med rumpen tidligere i dag, udfordrede jeg ikke skæbnen og undlod at eksperimentere med at smide gasflasken bag på cyklen, de er tunge, de monstre, også selv om vi kører letvægtsmodellen!!

Nu er suppen båret til naboens induktionsplader, for suppe, det skal vi dæleme ha’!!

Om det er mig, der skal sørge for at få fyldt flaskerne???
Næ, det står egentlig ikke på min to-do-liste…
Det kunne ikke være der for alt det andet :-))

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply strikke_jane 24/01/2006 at 18:41

    Intet mindre end vildt irriterende:-(

    Vil gerne høre hvordan manden bliver modtaget idag *G* Går ud fra, at det er ham der har misset noget!

  • Reply Anne 24/01/2006 at 19:11

    Han har hundetravlt med at gøre klar til den halvårlige udstilling, så han kommer først hjem ved midnatstid, og så har jeg nok dampet af 😉

  • Reply strikke_jane 24/01/2006 at 20:10

    Nogen gange er det altså ærgerligt, at man når at “dampe af” *G*

  • Reply Torben 26/01/2006 at 16:17

    Besked fra Gasmesteren:

    Beklager meget – men du ved jo at du er den bedste til at montere disse flasker.

  • Leave a Reply to strikke_jane Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.