Så er den færdig, endelig, jeg har glædet mig til at få den på lige siden dag, hvor jeg slog de første 4 masker op!
Ikke alle starter lige heldigt ud, men jeg kan kun opfordre til at klø på, det er en rigtig fin og meget klædelig model, både i str. s og l.
Har du mistet taljen undervejs i livet, så kan Mermaide næsten få det til at se ud, som om du ved et trylleslag har genvundet den, det er da ikke at kimse af….

Billedet af trøjen i hel figur er ikke synderligt vellykket, jeg må hellere ta’ det om!!

Dagen i dag blev også til en fridag, havde lige brug for lidt mere ro, inden jeg igen skulle i skole; jeg har forbandet ondt i maven, og er slet ikke i tvivl om, at alle følelserne er på overarbejde, og prøver at ruste mig til lørdagens begravelse. Har lige snakket længe med Sus’ datter, min kusine Chalotte, og heldigvis er vi gode til at sige tingene som de er, og grine og græde sammen, det gør det hele lidt mere tåleligt.

Jeg har holdt fri i dag, havde brug for bare at være!
Jeg kørte ned til min farmor, og har haft den mest fantastiske dag sammen med hende; vi har grædt, men også grinet, vi har snakket alvor og banaliteter, vi har snakket om dengang og om tiden, der kommer, vi har bare været sammen.
Jeg har altid haft et tæt bånd til begge mine hold af bedsteforældre, hos mormor og morfar voksede jeg op, og hos farmor og farfar kom jeg på weekend sammen med far.
Far var i mine første år en ung studerende med residens i en kælderlejlighed i Århus, det var ikke godt nok til de weekenden, hvor han havde mig, så derfor tog vi til Kolding, og blev forkælet hos farmor.
Senere, da min far døde, fortsatte jeg mine besøg på Elmevej, og har altid fundet ro og nærvær hos farmor, det har ikke ændret sig, selv om vi nu er betydeligt ældre, end på billedet her.
Jeg kryber ikke op på skødet mere, størrelsesforholdet har på en eller anden måde forrykket sig…
På lørdag skal jeg følges med hende, når hun begraver sit andet barn, det burde ikke ske for mødre!

Når jeg er ked eller vred, så falder jeg til ro i mit køkken; rutinerne, håndværket, farverne, duftene og eksperimenterne fylder mig med ny energi, og får skuldrene til at sænke sig.
Sugarsnaps, nigellafrø og valnøddeolie, enkelt, sprødt og godt modspil til de oksekøds-fyldte snack-pebre.

Faster Sus døde kl.14.15, og jeg sidder bare stille her og lader eftermiddagen forsvinde; tanker om oplevelser, samtaler, grin og fjollerier blander sig med en følelse af ensomhed og fortvivlelse.

Jeg varmer mig ved tanken om, at vi altid har været gode til de varme knus, og meget tit har fortalt hinanden, hvor dejligt det var at være sammen.
Jeg sidder ikke med en følelse af, at der var noget usagt eller uafklaret i det forhold, hun var yndlings-faster og jeg yndlings-niece, uden forbehold.

God tur, Sus, må du kommer derhen, hvor du håbede at komme.