Browsing Category

Lidt af hvert

Lidt af hvert

SHOP TILL YOU DROP…

15/12/2005
Er du da svimmel mand, hvor har jeg handlet i dag; Susanne, som er min svigerinde, og jeg har været på juleindkøb i Århus i dag, en rigtig dejlig dametur med tid til hygge, mange afkrydsninger på julegavelisten, kaffedrikning og et par enkelt indkøb til fruerne selv.

Vi var i Box de Luxe, Isager, Inger på Volden, Magasin, Søstrene, Panduro, Krukkerne, Georg Jensen og andre delikate små butikker, og faktisk havde vi pungen fremme alle steder, ikke begge to hver gang, men vi fik vist, hvad der kunne tilkomme os på sådan en blæsende torsdag.

Jeg er aldrig i ret god tid med julegaverne, for er jeg det, ja så kommer jeg ind imellem til at gi’ dem væk før tid, jeg elsker at gi’ gaver, men det bliver jo lidt dyrt, når jeg så må afsted igen, for at ha’ noget til selve juleaften.
Men status efter dagens raid er faktisk, at jeg/vi kun mangler vores egne gaver til pigerne, og så har vi endda ordnet gaver for oldemødre m.m.

Vi fik slet ikke spist den lækre frokost, vi havde regnet med vi skulle ha’, butikkerne trak i os, men lige inden vi vendte næsen mod vest igen, der fik vi os en helt superb kop kaffe, en kaloriebombe uden lige, men for pokker da….
En stor espresso med dampet fløde 13%, deri mochasirup og en kæmpeklat iskoldt flødeskum, nærmest dessert-agtig.
Jeg har lige lavet en magen til Torben og jeg, faktisk lige så god som den købte, men med mine polstrede sideben, så er det vist en kop kaffe, der kun bør nydes lørdag aften i lige uger!

Sofaen kalder, jeg er flad, på flere måder…

Lidt af hvert

GENNEMSKYLLEDE TÅREKANALER…

15/12/2005
Tidligere på aftenen var pigerne og jeg til julekoncert i kirken, Laura skulle både spille og synge, og begge dele gjorde hun smukt og overbevisende!

Klog af tidligere skader havde jeg allerede kleenex’en i hånden, inden vi sådan for alvor kom i gang, ved andre lejligheder er tårerne allerede løbet under præludiet, så slemt gik det dog ikke i dag.
Faktisk gik det rigtigt godt hele vejen igennem blokfløjte-pifterier og “Dejlig er jorden”, lige indtil skolens swing-team så kom på banen, og spillede og sang “What a wonderful world”…

Så kom de, de store salte stille tårer, og som altid, prøvede jeg at fange dem diskret med spidsen af en pegefinger, mens de stadig var oppe i øjenkrogen, men når der kommer mange, så ender de med at nå kinderne, og håndryggen må til hjælp.
Jeg er ikke flov over mine tårer, højst lidt forlegen; men pigerne, uf hvor de bare synes det er træls, de småfniser lidt, sidder med øjnene vendt mod mig, bare for at være den første, der ser tåre 1, for derefter at puffe mig lettere bebrejdende i siden.

Jeg har prøvet at forklare dem, at der bare er så mange ugrædte tårer inden i mig, tårer som min far nok skulle ha’ haft med på vejen, da han døde alt for tidligt, tårer for min mormor, der ikke nåede at opleve mig falde til ro sammen med Torben, tårer for nogle af de børn, jeg arbejder med til daglig; men også nogle af den slags tårer, der er af den lykkelige og taknemmelige slags, glæden over det rige liv jeg lever, de tårer der kommer med stoltheden og den altfavnende kærlighed til mine 3 smukke piger og min mand. Den slags tårer kommer også, når jeg sidder der i kirken.

Måske kiggede sidemanden lidt undrende eller forlegent på mig, forældrene jeg hilste på efter “showet” løftede lige øjenbrynene en anelse, men pyt, jeg rettede ryggen og snøftede med et skævt smil, jeg er jo mig, på godt og ondt.
Måske havde jeg passet bedre ind i et italiensk-agtigt højtråbende altfavnende miljø, jeg råber nemlig også højt, meget endda, men griner til gengæld også en masse, og bliver ikke forskrækket, når nogen kommer til at græde.
Jeg kan godt li’ at være sammen med mennesker, hvis ydre afspejler deres indre, jeg bliver lidt utryg, når der er for meget facade, lidt er godt, det kan være et udemærket forsvar, men mennesker, der hver dag ser ens ud, det huer mig ikke!

Om ikke andet, så blev der da renset ud i kanalerne i dag 😉

Lidt af hvert

DUMMEBØDER…

14/12/2005
Det er altså ikke kun noget man får, når man har købt dope af rockere, næh-nej, her på adressen gives de åbenbart til fraværende forældre!!

Vores far arbejder meget, rigtigt meget, ja alt for meget, og nu er grænsen åbenbart nået for Amanda Mindstemus, nu må farmand simpelthen til lommerne, og det er altså ikke noget, han er ret vild med!!

I aftes, da jeg gik og ryddede op, fandt jeg denne seddel tapet op på den hylde, hvor nescafe’en står, her vidste hun nemlig at han kom forbi, når han kom hjem.
At betale: 40-50 kr., nok sådan lidt efter behag.
For det “utrænede” øje ser det ud som om der står 46,50, men os der kender Amanda og hendes afslappede forhold til skønskrift, og hendes pudsige måde at formulere sig på, vi ved, at der står 40-50 kr.

Læg lige mærke til, at hun ikke bare sørger for sig selv, hun gør pænt opmærksomt på, at det selvfølgelig også er til Laura!

Tænk engang, hvis han havde lagt en halvtresser, hver gang tiden var løbet fra ham, pigerne og jeg kunne være taget til Disneyland hvert eneste år, loadet med lommepenge til shop-amok!!
Jeg smiler varmt over hendes små påfund, men i virkeligheden er det jo et vink med en vognstang:
“Jeg savner dig, far!!!”