Browsing Category

Lidt af hvert

Lidt af hvert

BUNGALOW…

30/12/2005
Sådan hedder stjerne-firmaet, og på deres hjemmeside kan man se forhandlerlisten.
Jeg har givet ca. 180.- for mine, inkl. fatning; alt er jo relativt, men jeg synes det er en helt fornuftig pris, der er jo mange timers “underholdning” i dem ;-))
Lidt af hvert

BRITTAS STJERNE…

30/12/2005
At være med i Webstrik er rigtigt dejligt, både inspirerende og hyggeligt, og også meget praktisk, når man forelsker sig i noget, der ikke lige kan købes i nærheden!!

Britta har været på indkøb for mig, vidste lige præcis hvor i Odense, hun kunne finde den stjerne jeg sukkede efter, hun ikke bare sendte en stjerne, hun er en selv…
I mellemtiden fandt jeg dog selv en på mit julegaveræs i Århus, den er stor og nærmest brunlig, flot nok, men ikke nær så lækker, som den Britta fandt!!
Så nu hænger der én på begge etager, det bliver helt kedeligt for alle naturvandrene ved søen, når jeg piller stjernerne ned efter Helligtrekonger.

Lidt af hvert

DUFTEN I BAGERIET…

30/12/2005

Det plejer at være sådan, at man bare kan smutte, hvis man ikke ka’ li’ den…

Men her dufter der altså himmelsk, af nybagte kager i flere udgaver!
Der er små kransekager med pistacier, mørk og hvid chokolade, der er Meyer’s den gode med masser af Valrhona, mocca og kardemomme og så er der små spøjse sprøde sager med orange, knust sort peber og koriander, ikke prøvet før, men nu smagt og godkendt!

Dagen er kommet til at gå med oprydning og udjævning af støvet, vasketøj er tumblet og foldet og støvsugeren svunget; og så har jeg ryddet op i viktualierummet, skulle vi sne inde, ja så er der mad til hele kvarteret i mere end bare 2 dage!!
Og vin-bums kunne man også sagtens blive, uden at skulle til købmanden de første uger, så vi klarer os, gør vi…

Jeg bad Torben om lidt hjælp til siden her, uden at overdrive og “dunke” nogen, så kan jeg fortælle, at han overtog og glemte både tid og sted i sin iver for at lære Blogger at kende, han er da god, er han ikke?!
Flickr er vi ikke nået til endnu, men nu er jeg da kommet i tanke om mit log-in og password ;-))