Faster Sus døde kl.14.15, og jeg sidder bare stille her og lader eftermiddagen forsvinde; tanker om oplevelser, samtaler, grin og fjollerier blander sig med en følelse af ensomhed og fortvivlelse.
Jeg varmer mig ved tanken om, at vi altid har været gode til de varme knus, og meget tit har fortalt hinanden, hvor dejligt det var at være sammen.
Jeg sidder ikke med en følelse af, at der var noget usagt eller uafklaret i det forhold, hun var yndlings-faster og jeg yndlings-niece, uden forbehold.
God tur, Sus, må du kommer derhen, hvor du håbede at komme.