Lidt af hvert

En lille hurtig om dagen i går, der forløb på smukkeste vis, når det nu var sådan det skulle være.
Vi har, på min fars side, en sort sort humor, og pakker ikke tingene ind, de kommer råt og usødet, men ikke uden takt; den måde at være sammen på kom også til at præge Sus’ bisættelse!

Vi græd, når vi trængte, og grinede når der var noget at grine af, og det var der heldigvis; gamle historie, Ibs skæve betragtninger af hans nye liv uden Sus og andet, der holdt os fast i, at livet og hverdagen fortsætter.

Vi mistede alle sammen pusten og blev grebet om hjertet, da min gamle farmor i sin kørstol blev rullet op til kisten, hun sørgede højlydt og hjerteskærende, vi kan vel alle forestille os, sådan da, hvordan det er, for 2.gang, at begrave et barn.
Farmor blev placeret helt oppe ved kisten, og lagde mange gange sin gamle hånd med den sprøde hud over på kisten og aede den, jeg havde hentet en stol i koret, og sad med hendes anden hånd i min, det var så svært at være i, men fyldte mig også med en stille fred.
Præsten var formidabel, talte så rigtigt om Sus, og sang med den smukkeste stemme sammen med koret.

Vi kom igennem det, på en måde, der ikke var så ringe endda…

Jeg har sovet rigtigt dårligt, drømt, vendt og drejet mig, været oppe flere gange, men har ikke kunnet finde ro.

Sus skal bisættes i eftermiddag, og tankerne om det fylder mig med sorg og en smule panik; jeg snakkede længe med Sus’ mand, Ib, i går, han sagde: “Hvis vi da for pokker så bare ikke skulle synge!”
Sådan har jeg det også, ville hellere sidde lige så stille og bare lytte til smukke toner fra orgelet, det giver mere på plads til bare at være.

Jeg er sikker på, at præsten vil tale om Sus’ glade og lattermilde væsen, hendes store engagement i sit job, hendes evne til at prioritere de væsentlige ting i livet og om den positive ånd, der har præget hendes udtryk.
Jeg kan kun nikke ja, for det passer alt sammen, men hvor er det svært til fulde med ord alene at beskrive et menneske, det er på det nærmeste umuligt at få alle nuancerne med, alle de små skævheder, der gør det enkelte menneske unikt.

Jeg vil lytte, men også give mig selv lov til at lukke verden ude, og mindes alle de skønne dage jeg har haft i de sidste 40 år, dage sammen med Sus.