Alt står på spring.
Der dufter af både æbleblomster og syren.
Det pipler op af jorden.
Morgenfruer, akelejer, citronmelisse og andet fint.
Og krydderurter, som vi lige har sat i en stor sort kasse ved Sophie dør, vokser sig hurtigt store og sender velduft imod os, når vi stryger hænderne over timian af flere slags, rosmarin og salvie.
Jeg er så klar til endnu en sommer i byhaven…
Ind imellem savner jeg min store smukke og velfriserede have ved vores gamle hus.
En have, hvor alt var planlagt ned i mindste detalje og hvor bedene stod snorlige og plænen ikke lignede et bakkelandskab.
Men så minder jeg mig selv om, hvor heldig jeg egentlig er med egen – lejede – have her midt i byen, en have som bare er vores og ikke en deler, en have til os og Huxi at chille i, tumle i, grille i, tørre tøj i, plante blomster og afgrøder i.
En have med gamle træer til hængekøje og et godt lille drivhus.
Det er jo heldigere end heldigt og så pyt med, at ingen har passet særligt godt på haven og heller ikke har sørget for fine staudebede med tone i tone blomster.
Vi er glade her.
For skvalderkål og et rustent haveskur.
Og så for alle de dejlige ting, som vi allerede har nået at tilføre haven på de 2 somre, vi har boet her…
