Browsing Category

Strik

Strik

BARE LIGE ET MERE…

20/09/2007

Woodland 2…

Jeg var ikke helt færdig med at nyde Woodlands bladmønster, da det lille grå tørklæde røg af pindene, ét mere måtte til, og lige om lidt kan der føjes et støvet lilla til samlingen.

Jeg har spurgt Nikol, der har lavet mønsteret, om jeg måtte oversætte det til dansk, og det var helt i orden for hende; så når jeg engang vender tilbage fra Fanø, så vil det også blive muligt at strikke tørklædet “på dansk”…

Strik

TIL HALSEN…

17/09/2007

Woodland fiks og færdigt…

43 gram gråt shetlandsuld er nu transformeret til det fineste lille tørklæde, knap 20 x 120 cm. er det blevet efter vask og opspænding.

Jeg er helt vild med den både kanten bølger på, blad efter blad, det er en smuk detalje, og endnu engang vil jeg fremhæve vrangmaskerne mellem hvert blad, det giver så flot et udtryk.

Jeg er forelsket, og er da også allerede i gang med nummer 2, denne gang i en sart lilla.

Tænk al den skønhed og halsvarmning man kan få for en flad 20’er…

Woodland detalje…

Strik

WOODLAND…

16/09/2007

Woodland…

Der var en lille smule af det lyse spøgelsesgarn til overs, ikke nok til noget særligt, men så alligevel – et lille stykke strik i smukt mønster er vel altid noget?!

Lækkert reste-strik, synes jeg, kun 3 gram er til overs, og jeg er en halsklud rigere.

Mønsteret er fundet lige her, det slægter Birch på, men det hele er rykket lidt fra hinanden ved hjælp af nogle vrang-masker, det er ret flot, synes jeg.

Denne her reste-klud er lille og vist mest til pynt, det skærmer ikke mod megen kulde, men fin det er den, og sikkert meget finere, når den lige om lidt bliver badet og spændt op…

Woodland close-up…