Browsing Category

Strik

Strik

STØRRELSE PETIT, FOR PETIT…

02/10/2007

Ponchohue…

Poncho’en måtte jo ha’ en passende kalot, men ak, i kittet var den kun i størrelse 6-8, lige i overkanten til en på halvandet.

Regne, regne, strikke, strikke, bob-bob – tid der ville gå før Frederikke voksede ud af huen – sådan ca. 2 1/2 dag!

Møg!

Men lige om lidt, så er der en ny klar, en der kan bruges vinteren over, og den lille bitte, den kommer bare i skuffen til en anden god gang…

Et nyt forsøg…

Strik

BÆR…

02/10/2007

Bærhue…

Jeg strikker småt i disse dage, alt sammen til Frederikke, der skal ha’ lidt at lune sig i, når de kolde efterårsdage tager over.

Bærhuen her købte jeg også hos Kastaniestrik, da vi festede på Fanø, den er hurtigt strikket i dobbelt garn på p.6, og boblerne ser fine ud, synes jeg.

Nogle af bladene har jeg syet fast hele vejen rundt i kanten, andre er kun fæstnet øverst, så de kan vippe lidt i vinden.

Jeg er sikker på, at de boblende bær passer godt til den drømmegrønne lille jakke, som dukkebarnet bruger tit…

Bær detalje…

Krea, Strik

BUNDTER AF BLADE…

30/09/2007

Bundter af blade…

Jeg har ikke været for hurtig til at få lavet mit bidrag til denne omgang af Hippiekluden, jeg er faktisk slet ikke kommet i gang med at strikke den, der har været så mange andre projekter.

Men nu har jeg noget klar, Bundter af blade, et let lille mønster, der hurtigt er lært udenad.

Jeg synes, det er så fint med den vandrette lænke hen over bladene, og hvis man strammer den en anelse mere, end jeg har gjort, så laver den faktisk en let smock-effekt.

Værs’go – i kan hente opskriften lige her

Lænke på Bundter af blade…