Man kunne næsten fristes til at tro, at det var forår.
Perlehyazinter og blå anemoner.
Vi lader som om.
For ude er det koldere end koldt, vinden går gennem marv og ben og vi har vel ikke set det sidste snefnug i denne vinter.
Det er okay for mig, jeg kan sagtens tåle det en tid endnu, jeg længes først rigtigt, når vi rammer april.
Men det betyder jo ikke, at de små blå forårsbebudere ikke kan få lov at pynte herinde…
Der er flyttet en rød hyld ind i vores have, jeg er vild med de mørke blade som kontrast til den hidsig-grønne bøgehæk, og sammen med mørke Sankt Hansurt og chokoladeagtig hjortetrøst, der allerede står nede i det bed, som vi anlagde sidste år, så bliver det lille træ et smukt indslag i haven.
Og så skulle de røde skærme efter sigende gi’ sart rosa saft, nysseligt synes jeg, selv om der i år kun kan blive til en enkelt lille kop…
Hvis ikke det var fordi at det var så stegende hedt ude, så kunne jeg få lyst til at sætte mig i drivhuset og sippe et glas hyldesaft og strikke en enkelt pind.
Der er sådan lidt huleagtig hygge-stemning derinde, nu hvor der skygges ovenfra.
Mon ikke tomaterne glæder sig over, at de ikke bliver stegt på stænglen, men først når de er plukket?
Det tror jeg!
Og mon ikke også den vin ville blive glad for at blive bundet op?
Det tror jeg, så afsted der ud igen…
