Da jeg stod og var ved at få styr på den næste uges madplan, spurgte jeg Laura, om der var noget specielt, hun havde lyst til.
“Ja, det er det faktisk, du ved det der, hmmmmm, det der grønne stads vi spiser til nytår, åhhhh hva’ hedder det nu, du ved det der, mor, grøn-et-eller-andet?!”
Ja, det ved jeg da, grønlangkål!
Så det skal vi så ha’ i aften sammen med en god og saftig hamburgerryg, men vi vælger den nemme vej og snupper nogle frosne grønkålsbolde som basis, det er vist hvad jeg kan svinge mig op til.
Det må være kuldegraderne og vintermørket der er på spil igen, det tuner os ind på de der tunge retter, der mætter længe og grundigt; jeg troede egentlig kun at det bed på os halvgamle, og det kan man vel dårligt kalde en 12-årig for.
Men lidt mærkelig kan man vel godt kalde hende, når hun sådan ligefrem efterspørger kål-retter…