I alle tilfælde hvis man er sild-o-man, som jeg er.
En god lækker fuldfed hvid sild med et bjerg af hjemmelavet karrysalat på, masser af løg og så et lille æg, jeg elsker det!!
Da jeg ventede Sophie for sådan ca.23 år siden – gisp gammelmor – da kastede jeg op og kastede op de første mange måneder, jeg kunne intet holde i mig.
Jeg var morgen-køkkendame på Hotel Munkebjerg, mødte klokken alt for tidligt og skulle så stå der med massiv kvalme og anrettet det helt store morgenbord.
En del af tiden gik med at rende frem og tilbage til toilettet, indtil jeg en dag fandt ud af, at hvis jeg startede dagen med en hel sildefilet uden noget til, så kunne jeg holde kvalmen fra døren…
Jeg sidder her og tænker på, hvordan pokker jeg overhovedet kom i tanke om at sluge sådan en sildefilet??!!
Bare sådan lige ned i halsen uden en eneste krumme brød til, jeg må ha’ været desperat.
Men det hjalp, gjorde det!
Nu kunne man så forledes til at tro, at jeg, efter 7-8 måneder på sild, aldrig siden havde sat tænderne i en, men nej, jeg elsker stadig sild, og snupper tit en mad med den slags på, når jeg kommer hjem fra skole.
Gad vide, om Sophie kraftige blanke manke og smukke hud mon ikke skyldes, at hun er udviklet på sildevitaminer?!
I dag var sildemaden virkelig god, og selvom pigerne griner af mig, så påstår jeg nu, at det hjalp på ørerne, og smagte ekstra forrygende, fordi den blev spist med mit nye fine bestik, som jeg fik af mine svigerforældre og min søde mand i julegave.
Lækkerier, både sild og stål…
