Browsing Category

Inspiration

Bøger, Inspiration, Strik, Strikkeopskrifter

NYE STRIKKEFRISTELSER…

26/01/2013




Der er landet en fin lille ny booklet i min postkasse.
Sendt afsted i rasende fart fra Fox og Jane, der får ordrene ekspederet i et upbeat tempo, der gør enhver længselsfuld strikker blød og glad, tak for det.

Babystrik på pinde 3 hedder den og er fra Lene Holme Samsøe, der står bag en flok skønne strikkebøger. Jeg har i alle tilfælde let ved at forelske mig i hendes modeller, selv om mange af dem er meget mere feminine end det jeg selv går med, men smukke er de og især hendes arantrøjer elsker jeg.

Jer, der har læst med her igennem noget tid, husker sikkert mine udfordringer med Amanda, som var ved at tage livet af mig, det var ikke opskriftens skyld men nærmere mit manglende strikkefokus i den periode, skilsmissetrøjen fra helvede bliver den kaldt, men med kærlighed og smil om munden og den er ufattelig smuk.

Så da jeg nu så, at der var kommet en babybog fra den feminine strikkes hånd, da vidste jeg med det samme, at den skulle være en del af mit uldne bibliotek og nu ligger den her og frister noget så skrækkeligt.
Næsten så meget at jeg ikke kan ignorere det!

Men jeg forsøger, for jeg har en Hugo, der venter på, at jeg har tid og det har jeg i dag.
Så først de hjemmeavlede stribede riller og derefter i gang med babystrik…

Bogen er så smukt stylet, lækkert lækkert regi og blide dæmpede farver. Skønne unger og klædelige hverdagsanvendelige opskrifter.
What’s not to like? Jeg elsker det hele.

Især den lille cardigan med pletterne. Åh så fin den er!
Jeg har masser af babyer i kredsen omkring mig, masser af aftagere, så det er bare at slå sig løs.
Skønt!

På lageret er der kilometervis af garn, der passer til opskrifterne her i, nærmest endeløse kilometer og jeg ved, at der er masser af pinde nr 3 i den store rodede kasse, hvor jeg kaster mine pinde ned efter endt strikning. Jeg er komplet uorganiseret, når det kommer til pinde, men det er sådan det er og jeg lever så udemærket med det.

For der er pinde, der er garn og nu er der så også nye fristelser på tryk og så går det alt sammen, pinderoderi eller ej…

Jeg ved ikke om Lene Holme Samsøe har sin egen hjemmeside, jeg kan ikke finde den, måske jeg bare ikke har ledt grundigt nok, men hun har en FB-side og der er det jo muligt at hoppe ombord og blive opdateret på, hvad der rører sig i hendes strikkeverden.

Og der rører sig vel ting, for når man vælger at kalde noget “Hæfte 1”, så er der vel også planlagt efterfølgere eller??
Jeg smilede i alle tilfælde bredt, da jeg havde bladret igennem det smukke hæfte og vendte tilbage til forsiden med det lille et-tal på.

Men først Hugo.
Derefter Bella, Lillie, Viggo, Vigga og alle de andre.

Måske også Bella tæppet, som jeg faktisk har strikket flere af for nogle år tilbage.
Før det kom i bog og kom til at hedde Bella.
Dengang det bare en tørklædeopskrift, der gik maxi og fik lov at lune en masse skønne babyer.

Dengang hed det Woodland og var uden rillekant men jo tydeligt med Bella-blade.
Fint og sirligt og nu også i hæfte…

Hjemme, indenfor, Inspiration

AFLØSEREN…

23/01/2013




Lørdag forsvandt skænken afsted til sit nye liv i Skanderborg.
Mandag slæbte Sophie, Morten og jeg afløseren ud af Sophies stue og ind i min.

Det gik forholdsvis problemfrit, hvis man lige ser bort fra det rod, som det efterlod hos Sophie, der ikke helt havde fået tømt skabet og også hvis man lader som om, at jeg ikke på noget tidspunkt sad ned i en stor krukke med gran på trappen udenfor, mens jeg med rystende arme holdt det store skab opad.

Ind i spisestuen på den tomme plads, afdækning under og så snart den sidste bid aftensmad var slugt måtte jeg selvfølgelig bare i gang med maling og rulle…

Planen for skabet var egentlig sort mat maling.
Og jeg ikke ikke hoste op med en forklaring på, hvornår og hvorfor og hvordan vi gik fra mat sort over i den lyse lyse aquamarin.

Men smuk er den og helt perfekt til at lade skabet komme til sin ret og også til at lade lyset blive i rummet.
Billederne her yder slet ikke farven retfærdighed så i må bare tage mine ord for, at det næsten er smukkere end smukt.

2.5 liter maling og mange penselstrøg og ture op og ned med rullen. 2 gange ser ud til at være tilstrækkeligt men jeg tør ikke tro helt på det, før jeg har set den i dagslys i morgen tidligt.
Jeg lader bare lige som om, at det er nok med de 2 gange, for jeg er ved at gå til at iver over at få “ny” spisestue og kan næsten ikke holde ud at tænke på at en ekstra omgang med malingen ville sinke processen om at få det gjort helt færdigt…

Mens jeg ventede på at malingen mellem 1. og 2. gang skulle tørre fik væggen bag skabet også lige en tur med rullen. Ikke med den samme som skabet men med en helt almindelig hvid, der efter et par overrulninger dækkede de reparationer, som blev lavet på væggen da Amandas hylder flyttede ovenpå.

Frisk væg klar til omarrangering af de billeder og dimser, der hang over skænken, for deres tidligere fordeling på væggen passer ikke på samme måde til det format, som dette skab har.
Jeg står i paratstilling med stålsøm og hammer men tænker nok, at mine naboer ville blive kede af det, hvis jeg gav mig til at fikse ophæng af billeder lige her og nu.

Men i morgen!!
Der gør jeg det.
Tidligt…

Jeg har overvejet en mere omfattende ommøblering af stuerne og måske vil jeg forsøge mig lidt frem i spisestuen i morgen formiddag, hvor jeg holder fri.
SÅ længe det store skab står på et tæppe, ja så er det let nok at trække det rundt. Hvis altså ikke jeg får alt for meget tungt placeret inde i det store skabs gabende hul.

Måske når jeg at ta’ en beslutning inden job i morgen, måske når jeg oven i købet at få den slæbt på plads og få flyttet ind i den.
Måske –
Nu står den der i alle tilfælde og jeg mærker allerede nu, at det var den helt rigtige beslutning at sende skænken videre, dette store lyse møbler her vil sprede en anden optisk lethed i spisestuen og det er jeg vild med.

Fra teak til turkis.
En værdig afløser…

Familieliv, indenfor, Inspiration, Jul

DECEMBERELSKEREN I DEN LOKALE…

17/12/2012





For 14 dage siden var der en journalist og en fotograf her forbi.
Vi talte om decemberglæde og juletraditioner og der blev taget fine billeder rundt omkring i vores gode lejlighed.

I lørdag bragte MJA så en dejlig artikel – synes vi da selv – hvor essensen af vores samtale her ved udtræksbordet blev gengivet på fineste vis.
Herligt at se, at det som var væsentligt, også blev formidlet.

Decemberglæden og holdningen til, at det, der skal gøres, skal gøres af LYST…

Jeg synes, at fotografierne i artikelen har fanget den hyggelige stemning ret fint, vi genkender vores hjem og hjørner, og jeg er rigtig glad for, at det “bare” var en dejlig journalist og en almindelig fotograf, som kom forbi, jeg ville ikke have lyst til stylister, der flyttede og omarrangerede vores ting.

Det er oftest sådan det foregår, når der skal tages boligbilleder, og jeg er mere end tilfreds med, at det kunne lade sig gøre uden her, jeg ville i virkeligheden nok ha’ protesteret ret kraftigt, hvis de havde forsøgt sig…

Artikelen kan, så vidt jeg ved, ikke læses på nettet, måske kan jeg få lov at bringe den her, men det er ikke noget, som jeg har spurgt om, så indtil videre tillader jeg mig at bringe et par fotos fra avisen, også selv om jeg nu heller ikke har spurgt om lov til det.

Både pigerne og jeg har kigget mange gange på billederne og læst ordene et par gange igen, det er både en hyggelig og lidt spøjs oplevelse.
Decemberelskeren – nu på tryk…