Browsing Category

I køkkenet

Bloggen, Gode sites, I køkkenet, Lidt af hvert, Mad, Og mig selv - sagde hunden, Oplevelser, Øko-ven

HELDIGE KARTOFLER…

25/08/2014

Få udvalgte...

I kurve og sæk...

Anne H...

Kartoffelsuppe....

Samosa og blå kartoffel...

I torsdags var jeg sammen med en lille flok inviteret til en aften i køkkenet sammen med Anne Hjernø i Økologisk Landsforenings hus i Aarhus.
De havde inviteret i anledning af den økologiske uge og fordi de har fået Anne H. til at lave en lille bog med kartoffelopskrifter, økologiske forståes.
De havde også inviteret Kirsten Skjøde Donslund, som oppe i nærheden af Bjerringbro dyrker 17 – eller var det i virkeligheden 19 – forskellige kartoffelsorter og også dejlige sortbrogede grise med krølle på halen.

Jeg havde glædet mig rigtigt meget til at skulle i køkkenet sammen med en blandet flok af unge og mindre unge kvinder, som har det til fælles, at de har en særlig interesse i mad. Ikke bare det at spise den, men også at tilberede den, nørde med den, undersøge den og oftest også vælge den, som giver mening i det lidt større billede, altså økologisk dyrkede råvarer med det størst mulige indhold af gode sunde vitaminer og mineraler.

Det er ikke så ofte, at jeg laver mad sammen med nogen, som elsker det lige så meget, som jeg selv gør, det fik en ende, da jeg skiftede kokkefaget ud med det pædagogiske, og det er bare noget helt særligt at stå ved siden af nogen, der sukker henført på samme måde som én selv, som får et særligt saligt blik, når øjnene hviler på en ekstra god råvarer og som kan tale solen sort om mad, tilberedningsmetoder, særlige gode steder at handle, ælteteknikker, forskellige sukkerarter, umami og glæden ved gult smør.

Jeg elsker det!
Og kunne dér i køkkenet på Silkeborgvej pludselig mærke, hvor meget energi det giver at være lige der ved komfuret og bare lytte og iagttage…

Vi blev så forkælede gjorde vi.
Der var linet op med frugt, nødder, vin og Antons saft og de store imødekommende økologiske smil og perlelatter var også fundet frem og man var ikke et sekund i tvivl om, at man var ventet, velkommen og i godt selskab.

Anne fortalte lidt om kartoffelbogsprojektet og om sit samarbejde med Økologisk Landsforening. Hun talte om sundheden i at spise det, som vokser omkring en, allermest fordi det er det, som passer til vores DNA og baggrunden for disse teser. Hun brænder så tydeligt for de gode råvarer og for at undersøge, hvad der giver god mening omkring dyrkning, transport og optimal udnyttelse.

Kirsten fortalte så varmt og ivrigt om alle sine økologiske kartofler, at det var næsten rørende, det er længe siden, at jeg har mødt så dedikeret et menneske med så stor en viden om en særlig lille knold. Kirsten er en slider, en ildsjæl og en kvinde med noget rigtigt fornuftigt på hjertet og jeg blev meget meget inspireret af at høre hende tale om det at leve sin drøm og knokle igennem for at udbrede sin kærlighed til den ille fine knold.

Planen var madlavning i små grupper og med rig mulighed for at loppe den af på den gode måde med snak og grin og nysgerrighed, for opgaverne var få og hænderne mange og jeg brugte nok allermest tid på at sludre og iagttage.
Jeg var på kartoffelsuppeholdet og da urte-boullionen var tæt på ikke eksisterende, ja så måtte der freestyles med garam marsala, rørsukkersirup, hvidvin og andet godt fra depotet, en fælles insats fra Anne S og Anne H så endte suppen hot og herlig men nok ikke sådan lige at gengive…

Et andet hold lavede kartoffelsamosas og de sidste bagte citronkage med marcipan og kartoffel.
Og heldigvis kom ordsproget “For mange kokke fordærver maden” ikke i spil, det var nærmere noget med for få ovnen gør processen lang, men det var så lige meget, for alle hyggede sig og talte en masse om mad, om blogs, om fotos og redigering af disse og så lidt mere om mad.

Alle inviterede var bloggere og selv om jeg godt ved, at jeg også var der, fordi at jeg er “sådan én”, ja så har jeg det faktisk ret så svært med at betragte mig selv som en del af den klan, jeg er jo bare Anne og bruger aldrig – eller har aldrig før brugt – min blog på den måde.
Men lige dette arrangement havde jeg så meget lyst til, at jeg overvandt den generthed, som jeg faktisk har, når jeg sættes i en forsamling, hvor jeg på en eller anden måde på forhånd er defineret, her som blogger.

Jeg tænker ikke, at nogen i virkeligheden opdager, at jeg er frygtlige genert omkring den private Anne, fordi jeg deler så meget af den personlige her, men det er en helt anden snak og har intet med en økologisk kartoffel at gøre.
Men det giver måske bare et lille hint om, hvorfor jeg har det så vanskeligt med ord som bloggerevent og madblogger/modeblogger/økoblogger/haveblogger, jeg er ingen af delene, jeg er bare Anne.
Men en Anne, som stornød at være der i køkkenet med en glad madentusiatisk flok…

Da alle retterne var færdige, blev der dækket op ved langbord med mulighed for mere – ja faktisk masser af – snak om alt og intet og det der imellem.
Om hashtags, kulhydrater, hønsefobi, æstetik, madpakker, børn, Anders Agger, økologi, god chokolade og andet dejligt.

Og der blev taget billeder.
Tæt på og langt fra.
Med og uden blitz.
På skrå og på hovedet.
Med mobiler og spejlrefleks og med og uden store linser.
Mange billeder.
Hele tiden.

Jeg tog ikke mange, for lyset i lokalet var ikke til den slags for mig, jeg tog få billeder ude i gråvejret og støvregnen, det virker for mig, der nægter redigering, jeg vil ha’ den rene vare og så accepterer jeg gerne de begrænsninger, der ligger deri.
Men jeg tog nogen og især de blå kartofler gør sig jo rigtigt godt der på den hvide tallerken på et vejrbidt bord i en gårdhave i Åbyhøj.

Måske har du lyst til at smutte forbi hos et par af de andre inviterede?
Nogle af dem finder du lige her:
Little Country Life

Rustic Kitchen Affairs

Madfusionen

Jeg er helt sikker på, at jeg vil vende tilbage til Little Country Life igen og igen, for jeg har en fornemmelse af, at jeg kan blive hjulpet godt på vej der i.f.t. hønseholdeprojektet herhjemme, som jo desværre bliver bremset gang på gang af min ret så udprægede angst for baskende høner.

Det var en dejlig aften og skulle en invitation fra økologerne ryge i min retning en anden gang, så deltager jeg gerne, det var vidunderligt at blive sørget så godt for på en helt almindelig og halvgrå torsdag.
Tak til de grønne damer fra Silkeborgvej, til de skrivende kvinder fra cyberspace og til Kirsten og Anne for drive og engagement.
Jeg er fan…

Og skulle du ha’ lyst til at hoppe i køkkenet med bogen om Skønne økologiske kartofler og Annes bedste kartoffelretter, ja så er den at få sammen med Femina på torsdag.

Bagværk, I køkkenet, Lækkerier, Opskrifter

MOCCA ECLAIRS…

23/03/2014

Et voila...

8 stk i pose...

Klar til ovn...

Sprøde...

Nu med creme...

Èn skrev om kringler og Madeleines.
Andre om medaljer og jordbærkager.

Ingen af dem sad her og gjorde det, men deres ord på FB gjorde mig lige så lækkersulten, som havde de flydt her i rummene.
Trangen til kage begyndte at boble.

Sød søndagskage til en god kop kaffe og lidt sid-ned i sofaen.

Billedet af en luftig eclair fløj forbi på nethinden og der var ikke langt fra tanke til handling.
Alle ingredienserne på nær hvedemel var i hus og efter en hurtig tur i bløde bukser til nabo var den også klaret.

Ganske kort tid i køkkenet resultede i at kagetrangen nu er stillet og alle er tilfredse og tilbagelænede.
8 fine store eclairs kom der ud af portionen herunder, de er bortset fra en enkelt overlevende forsvundet ned i de søde maver…

8 MOCCA ÈCLAIRS

Choko-mocca-fyld:
2 dl fløde
75 g chokolade
3 små tsk nescafe

Kog fløden op med nescafe og træk den så af blusset.
Rør den grøfthakkede chokolade ud i den meget varme fløde, rør til chokoladen er smeltet.
Hæld choko-fløden i en skål og stil det hurtigt på køl.

I dag havde jeg noget ingefær-chokolade i skabet og brugte den, det gav en fin skarp smag af ingefær i cremen og lettede lidt på den bombastiske følelse, som sådan en creme godt kan gi’.

Dej:
1.5 dl vand
75 g smør
1 nip salt
1.5 tsk sukker
1.5 dl mel
3 æg (str m)

Kog vand og smør op sammen i en tykbundet gryde, tilsæt mel, sukker, salt og rør dejen grundigt igennem, mens den stadig er på blusset.
Rør af alle kræfter i halvandet minut eller til dejen er samlet og glat.
Tag gryden af blusset og rør derefter æggene i, ét af gangen, og rør meget godt mellem hver.

Dejen skal være helt ensartet og blank, inden den kommes i en sprøjtepose.
Sprøjt 8 ca 10 cm lange kager ud på bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca 20 min.

Åbn IKKE ovnen undervejs.
Når tiden er gået, så tag forsigtigt en enkelt kage ud af ovnen. Luk ovndøren stille i.
Holder kagen faconen, så tag også resten ud, falder den sammen, så lad de andre bage lidt længere.
Men 20 min plejer at passe til kager af denne størrelse…

Når choko-fløde-blandingen er helt kold, piskes den hurtigt op med håndmixer.
Pisker du for længe vil cremen skille.
Så kort og hårdt med mixeren.

Skær de afkølede kager op i den ene side og sprøjt cremen ind.
Pynt med smeltet afkølet chokolade eller chokoladeglasur.

Hvis du ikke har en sprøjtepose, så kan du bare klatte dejen på med et par skeer.
MEN –
man må jo ha’ en sprøjtepose og jeg vil rigtigt gerne anbefale éngangs-poser!
Dem er jeg fan af, de er mere hygiejniske og lette at bruge.
Man kan bl.a. købe dem hos Kunst og Køkkentøj, på forskellige bage-sites og vist også hos de store isenkræmmere.
Prøv dem…

I køkkenet, Lækkerier, Mad, Opskrifter

MANDAGS NUGGETS…

17/03/2014

Laura har lavet mad i dag.
Nuggets med bønnefritter, ovnkartofler, sennepsdip og syltede grønne tomater, som Meyer havde klaret for hende.

Det smagte vidunderligt, enkel men meget meget god mad.
Opskriften, som hun brugte, var den gamle traver fra 2008, i dag undlod vi hvedemelet og brugte bare masser af ost og sesam og brunede de panerede stykker i hed kokosolie, før de stegte færdigt i ovnen, der jo allerede brummede med bønner og kartofler inden i.

Tak for mad til Laura, jeg nyder at se hende i action foran komfuret, det sker for sjældent, men når hun endelig hopper derhen, så laver hun dejlig mad…